Formandsrollen - Del 3 af bestyrelsesuddannelsen

Eksklusivt og intensivt internatforløb med særligt fokus på rollen som bestyrelsesformand.

Forløbet er udviklet til dig, der allerede er formand, men som ønsker nye værktøjer og inspiration til at udvikle dig i netop den rolle.

Forløbet er også relevant for dig, der overvejer, om formandspositionen kunne være et naturligt næste skridt i bestyrelsesarbejdet.

Med forløbet ’formandsrollen’ får du bl.a.:

  • Undervisning af knivskarpe bestyrelsespraktikere
  • 3 gæsteindlæg fra øverste hylde. Vi zoomer ind på stakeholder management, ejerleder dilemmaer, beskyttelse af investering og et kig i krystalkuglen
  • Real-life-case, hvor du selv løser en case og får feedback af et ekspertpanel
  • ’Work of Leaders’ - din egen personlige profil med fokus på ledelsesopgaven
  • Godt netværk og nye relationer
  • Et stop i en hektisk hverdag i godt selskab og lækre rammer på Hotel Vejlefjord

Den værdiskabende formand

At påtage sig rollen som bestyrelsesformand bliver for flere en naturlig udvikling i bestyrelsesarbejdet. Ledelsesrollen er dog for de fleste meget anderledes end den rolle, de har eller har haft organisatorisk i erhvervskarrieren.

Ansvaret, som formanden påtager sig, er ikke til diskussion, men selve rollen kan fyldes ud på mange forskellige måder – og blive mere eller mindre værdiskabende. Forskellige brancher, virksomheder og situationer kalder på forskellige opmærksomheder og handlinger.

Der er også en række særlige overvejelser i forhold til den personlige del af formandens rolle, som særligt kommer på spil i det værdiskabende bestyrelsesarbejde. Dilemmaer og forståelse for samarbejdet internt og eksternt f.eks. i forhold til stakeholders, direktion, ejerleder, den finansielle omverden og øvrige bestyrelse kræver stor bevidsthed om egne styrker og evne til at arbejde involverende med forandringer og med respekt for menneskers forskelligheder.

På dette uddannelsesforløb vil du møde formandens særlige opgave i forskellige kontekster. Du vil også selv skulle indgå i en real-life-case, hvor du får lov til at vise, hvilke overvejelser, handlinger og samarbejdskompetencer du selv bringer til bordet i bestyrelseslokalet.                                                     

Indhold på del 3 af bestyrelsesuddannelsen

Inden forløbet får du tilsendt et link til ’Work of Leaders’ og udfylder din egen personlige profil.

Profilen beskriver din naturlige lederadfærd i forhold til at skabe vision, opnå følgeskab og at eksekvere.

Du får en tilbagelæsning (45 min. på Teams) og efterfølgende din egen udførlige rapport med forslag til udviklingspunkter. 

Dag 1

  • Rammesætning fra medlem til formand
  • ’Work of Leaders’, modellen og de personlige opmærksomheder
  • Gæsteoplæg 1
  • Jura med fokus på formandsrollen
  • Real-life-case 3x3x3 (3 bestyrelser, 3 timer, 3 løsningsforslag)
  • Præsentation af løsning foran ’ekspertpanel’
  • Feedback fra eksperterne på bestyrelsernes arbejde og løsning
  • Middag og hygge

Dag 2

  • Individuelt fokus og refleksion på baggrund af casen og feedback
  • Gæsteoplæg 2
  • Samarbejde i krydsfeltet stakeholders, bestyrelse og direktion
  • Kunsten at være uenig på en konstruktiv måde
  • Gæsteoplæg 3
  • Det dynamiske bestyrelsesmøde – tips til god mødeledelse
  • Sæt det rigtige hold – vurdering af bestyrelsens kompetencer
  • Opsamling og afslutning

Der er ikke eksamen på del 3 af bestyrelsesuddannelsen.

Når du har deltaget i forløbet, har du adgang til bestyrelsesportalen Arosboard, som også poster ledige bestyrelsesposter.

Du får løbende invitationer til bestyrelsesevents og arrangementer i regi af Arosboard og Erhvervsakademi Aarhus.

Tid og sted

Forløbet foregår som et 2 dages internat på Hotel Vejlefjord. Vi starter den 28. november 2022 kl. 9.00 og slutter den 29. november 2022 kl. 16.00.

Pris (inkl. moms)

Prisen for bestyrelsesuddannelsens del 3 ’Formandsrollen’ er kr. 24.375. Prisen er inkl. moms, ophold og fuld forplejning.

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser på dette forløb, og de bookes efter først til mølle.

Formandsrollen - Del 3 af bestyrelsesuddannelsen

Startdato: 29-11-2023

Pris: 24.375 kr.

Pris er inkl. fuld forplejning

Tidspunkt: Internat onsdag-torsdag

Undervisningsdage: 29-11-2023, 30-11-2023

Formandsrollen - Del 3 af bestyrelsesuddannelsen

Startdato: 28-11-2024

Pris: 24.375 kr.

Pris er inkl. fuld forplejning

Tidspunkt: Internat mandag-tirsdag

Undervisningsdage: 28-11-2024, 29-11-2024