Med dette 6-ugers uddannelsesforløb i AI står du stærkt på jobmarkedet. Du får masser af viden om kunstig intelligens og praktisk erfaring med at bruge og forstå forskellige AI-løsninger som ChatGPT, Google Gemini samt AI-værktøjer til at skabe billeder.
Er du nysgerrig på, hvad kunstig intelligens er, og hvordan du kan bruge det i dit arbejdsliv? Så tag med på dette 6-ugers uddannelsesforløb, hvor du får masser af viden og praktisk erfaring med AI.
Kunstig intelligens fylder allerede meget i mange brancher og kommer kun til at fylde mere. Derfor er der stor efterspørgsel på folk, der forstår teknologien og kan bruge den i praksis.
Uddannelsen er for dig, der gerne vil anvende AI i dit næste job og bruge din viden til at åbne døre til nye karrieremuligheder. Du behøver ikke at have forudgående erfaring med AI – det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
Sådan foregår undervisningen
På uddannelsen får du en praktisk og letforståelig introduktion til, hvordan du kan bruge AI i dit arbejde – også selvom du aldrig har prøvet det før. Du lærer at bruge AI til fx at skrive tekster, få idéer, få sparring og løse opgaver hurtigere. Du får også indblik i, hvordan AI kan effektivisere dine arbejdsprocesser og skabe nye muligheder i hverdagen.
Undervisningen er praksisnær og konkret. Du arbejder selv med opgaver undervejs og får hands-on erfaring med de værktøjer, du lærer at bruge. Vi lægger vægt på aktiv deltagelse og et trygt læringsrum, hvor der er plads til at stille spørgsmål og prøve sig frem.
Du skal medbringe din bærbare computer, så du kan arbejde med dine egne opgaver og få sparring undervejs.
Dit udbytte
- Opnå en grundlæggende forståelse for AI og teknologiens potentiale
- Lær at skrive tekster med AI – fx til jobansøgninger, nyhedsbreve og SEO
- Lær at integrere AI i digital markedsføring, herunder sociale medier og e-mail kampagner
- Optimér dine jobansøgninger og stillingsopslag ved hjælp af AI
- Skab og redigér billeder og videoer med AI – enkelt, hurtigt og med flotte resultater
- Forstå filhåndtering og dataanalyse ved brug af AI
- Få indsigt i etiske og juridiske aspekter ved at anvende AI
- Lær at integrere AI i andre programmer via API'er
- Forstå, hvordan AI kan implementeres i praksis og skabe værdi i organisationer
En del af en akademiuddannelse
'Anvendelse af kunstig intelligens' er en del af akademiuddannelsen i informationsteknologi.
Du kan efterfølgende bruge kurset som en del af en hel akademiuddannelse, der er en efteruddannelse på niveau med en HD 1. del eller en kort videregående uddannelse.
Eksamen og ECTS-point
Du afslutter kurset med en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition.
Kurset giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Du kan tilmelde dig, så længe kurset fremgår med en tilmeldingsknap.
Vi anbefaler, at du tilmelder dig kurset i god tid inden kursusstart, da der kan være sagsbehandlingstid ved din a-kasse/dit jobcenter.
Vær opmærksom på, at vi skal have modtaget en godkendelse fra a-kassen/jobcenteret inden kursusstart, for at du kan deltage på kurset.