Autoteknolog

Autoteknologuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse, hvor du lærer om de avancerede teknologier, der anvendes i udvikling og optimering af racerbiler og civile køretøjer på et højere niveau. Uddannelsen er for dig, der vil arbejde med den nyeste teknologi inden for avancerede elektroniske, hydrauliske og autotekniske systemer. Uddannelsen er også for dig, som gerne vil forstå den merkantile del inden for autosport eller bilbranchen.

Læs mere om uddannelsen.

Bliv en central spiller på et racerteam eller i bilbranchen

Som autoteknolog kan du sætte dig ind i ny teknologi og formidle den til kollegerne. Du bliver bindeleddet mellem racerkører, mekaniker, designer, sponsorer og de mange andre, som er involveret i at holde racerteams eller bilbranchen toptunet.

Læs mere om dine karrieremuligheder.

En international uddannelse

Hvis du ønsker at arbejde i en international virksomhed eller ønsker at videreuddanne dig i udlandet, kan du få internationale og sproglige kompetencer ved at studere på den internationale linje. Bemærk at det kræver bestået engelsk B eller tilsvarende.

De to linjer er identiske i indhold og jobmuligheder, men den internationale linje ruster dig med en global forståelse.

Du kan også tage til udlandet på studie- eller praktikophold i løbet af din uddannelse.

Erhvervsakademi Aarhus udbyder i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole (www.aams.dk) den 2-årige autoteknologuddannelse.