Datamatiker

Niveau

Erhvervsakademiuddannelse

ECTS

150

Varighed

2½ år

Studiestart

August + Januar

Søg ind nu
Datamatiker

Datamatikeruddannelsen er en 2½-årig videregående, erhvervsrettet systemudvikler-/programmøruddannelse.

Uddannelsen er for dig, som gerne vil arbejde med udvikling, planlægning, implementering og drift af it-systemer til virksomhedsstyring.

Undervisningen har tæt tilknytning til erhvervslivet og tilrettelægges med varierende undervisningsformer - for eksempel klasseundervisning, projektundervisning og øvelsestimer. Praktik er en obligatorisk del af uddannelsen.

Man skal kunne lide at være opgaveknuser

Markus Winterberg opdagede, at han tændte på at løse udfordringer med it, da han arbejdede som it-supporter i en salgsvirksomhed. Nu studerer han til datamatiker og er godt på vej mod drømmen om at uddanne sig indenfor it-sikkerhed.

Læs hvad Markus siger om uddannelsen til datamatiker

Kom til infomøde 2. maj 2024

Besøg os og hør om vores 28 videregående uddannelser med studiestart i august 2024. Stil spørgsmål til undervisere, studerende og vejledere - og bliv klogere på dit studievalg.

Se program og sted her

Få viden om systemudvikling og programmering

En datamatiker har en bred viden inden for systemudvikling, systemkonstruktion og programmering og arbejder med udvikling, implementering og drift af it-systemer i virksomheder. Du bliver skrap til kodning, men du får også viden om virksomhedsstrukturer, overblik over komplekse databaser og redskaber til at yde support til brugerne af systemet.

Under uddannelsen skal du i praktik i en virksomhed, hvor du kan prøve dine kompetencer af i praksis. Du har som datamatiker mulighed for at videreuddanne dig og få en professionsbachelor inden for fx it-sikkerhed, softwareudvikling, webudvikling eller digital konceptudvikling.

Andre har også set på

Udforsk uddannelser, som ligner denne.

It-teknolog
Erhvervsakademiuddannelse

It-teknolog

Brænder du for at følge med i udviklingen af den nyeste teknologi? Så gør karriere inden for computer-, server- og netværksteknologi eller elektronik.

It-teknolog
It-arkitektur
Professionsbacheloruddannelse

It-arkitektur

Bliv en efterspurgt arkitekt på fremtidens it-systemer og skab en bedre hverdag for alle, der bruger it.

It-arkitektur
Multimediedesigner
Erhvervsakademiuddannelse

Multimediedesigner

Bliv klar til job inden for user interface design (UI), user experience design (UX) eller programmering - fx som frontendudvikler eller UX-designer.

Multimediedesigner

Få hjælp til at vælge den rigtige videregående uddannelse

Vi hjælper dig, når du skal vælge uddannelse. Du kan få 1-1 vejledning eller deltage i fx infomøder eller studiepraktik.

Se muligheder her

Uddannelsen

Uddannelsen består af 5 semestre af et halvt års varighed og svarer til 150 ECTS-point. Den er sammensat af obligatoriske fag, valgfag, et praktikforløb og et afsluttende eksamensprojekt. Alle studerende skal gennemføre de obligatoriske fag, som indeholder fagområderne systemudvikling, programmering, teknologi og virksomheden.

Du kan tage til udlandet på studieophold, sommerskole eller praktikophold i løbet af din uddannelse.

Valgfag

På uddannelsens 4. semester skal du sammensætte en valgfagspakke, som du kan profilere din uddannelse med. Vi tilbyder skiftende fag, efterhånden som nye relevante emner dukker op. Som eksempler på fag kan nævnes C# og .net programmering, udvikling til mobile platforme, avancerede programmeringssprog og databaser for udviklere.

Afsluttende eksamensprojekt

På anden halvdel af 5. semester skal du skrive et afsluttende eksamensprojekt. Projektet kan tage udgangspunkt i de områder, du har valgt at specialisere dig i på 4. semester. Du formulerer opgaven i samarbejde med en ekstern partner, fx praktikvirksomheden. Løsningen af opgaven foregår normalt i tæt kontakt med virksomheden, og du opholder dig sandsynligvis i virksomheden i en stor del af opgaveperioden.

Datamatikere har udarbejdet projekter inden for de fleste brancher i erhvervslivet om emner fra helt traditionelle administrative områder til opgaver, der ligger på grænsen mellem anvendt teknologi og forskning.

Studieordning

Find den her

Få fat i en studie- og karrierevejleder

Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020

Se åbningstider her

Ansøg om optagelse

Her finder du informationer om, hvordan du søger ind på datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus.

Adgangskrav

Sådan søger du

Vil du starte i august? Så søger du ind på uddannelsen via optagelse.dk. Du kan søge fra 1. februar. 

Hvis du vil starte på uddannelsen i januar, skal du søge ind på NemStudie. Du kan søge fra 15. september.

Orienter dig i ansøgningsfrister, dato for studiestart og øvrige regler for optag nedenfor.

Få hjælp til din ansøgning

Find alt det, du skal vide, inden du søger ind på en videregående uddannelse.

Få hjælp her

Søg nu til studiestart i august 2024

Søg her

Praktik

I din praktik afprøver du dine nye færdigheder i en virksomhed og får indsigt i fremtidige arbejdsopgaver og karrieremuligheder. Du får koblet din teoretiske viden med praktisk erfaring og styrker samtidig dit CV.

I praktikken afprøver du et arbejdsområde og målretter din uddannelse i forhold til dine karriereplaner. Som en del af praktikken skriver du et projekt med udgangspunkt i en problemstilling fra virksomheden. Her får du mulighed for at specialisere dig inden for netop dine interesser.

Praktikken er en obligatorisk del af uddannelsen, og det er dit ansvar at finde en praktikvirksomhed. Som hjælp stiller vi en lang række værktøjer og kontakter til rådighed, fx via vores karrierecenter.

Mindaugas fortæller om sin praktik hos Alexandra Instituttet

Eksempler på praktikvirksomheder

Din praktik kan foregå i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Her kan du se eksempler på praktikvirksomheder:

Bankdata
Merkle
Kiloo APPS
Peopleway A/S
uCommerce ApS
Vertica A/S
Alexandra Instituttet
JP Medier
Salling Group Novicell
Elbek & Vejrup A/S
PicIT A/S
Rambøll Management Consulting

Samarbejde med mange virksomheder

Erhvervsakademi Aarhus har et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder. Kontakten til erhvervslivet skaber praksisnær undervisning – til glæde for både studerende, uddannelsen og virksomhederne.

Du oplever først og fremmest samarbejdet med erhvervslivet i forbindelse med projektarbejde og praktik. Vi inviterer også gæsteundervisere indenfor, der bidrager med deres erfaring og det sidste nye fra erhvervslivet. Til eksamen benytter vi også gerne censorer fra erhvervslivet.

Info om praktik

Se evalueringer og info til virksomheder om praktik

Praktik

Praktik

Vi undersøger løbende, om praktikken lever op til de studerende og virksomhedernes forventninger.

Praktik
Få en praktikant

Få en praktikant

Annoncér på vores jobportal og få fingre i en af de 5000 studerende, der hvert år skal i praktik.

Få en praktikant

Karriere

Som datamatiker er du ikke begrænset til en speciel jobkategori. Det er naturligvis det informationsteknologiske område, du kommer til at beskæftige dig med. Om du vil arbejde med at designe systemer, programmere dem, yde konsulentassistance til brugerne, stå for drift og administration af netværk, systeminstallation, kvalitetssikring, analysearbejde eller planlægning af virksomhedens fremtidige anvendelse er i høj grad op til dig og virksomheden.

Her kan du se eksempler på jobtitler:

  • Systemudvikler / System developer
  • Systemdesigner / System designer
  • Programmør / Programmer
  • Systemplanlægger / System planner
  • Systemadministrator / System administrator
  • It-supporter / IT support
  • It-konsulent / IT consultant
  • Test manager 
  • Projektleder / Project manager
  • It-sikkerhedskonsulent / It security consultant
  • Systemkonstruktør / System constructer
  • It-underviser 
  • Webudvikler / Web developer

Tag mere uddannelse

En erhvervsakademiuddannelse er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse. Se dine muligheder her:  

Professionsbacheloruddannelse

Byg videre på din erhvervsakademiuddannelse og bliv professionsbachelor på 1½ år.

Diplomuddannelse

En diplomuddannelse giver dig kompetencer, der svarer til en bacheloruddannelse. Du uddanner dig på deltid, mens du er i job. Du skal have 2 års erhvervserfaring for at blive optaget.

Bacheloruddannelse

Som datamatiker kan du færdiggøre en bacheloruddannelse i datalogi på kortere tid. Kontakt det universitet, du vil søge om optagelse på, for yderligere information om adgangskrav og evt. merit. 

Masteruddannelse

Som datamatiker kan du på visse betingelser tage en masteruddannelse under it-vest

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at videreuddanne dig, skal du søge vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.

Du er velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om videreuddannelse.

Så mange får job

Se alle beskæftigelsestal for dimittender fra en uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus her.

Dyk ned i tallene

Studieliv - som studerende på Sønderhøj

Højt fagligt niveau, inspirerende indretning, kvalificeret vejledning og sociale aktiviteter kendetegner alle Erhvervsakademi Aarhus' afdelinger.

Vores bygninger på Sønderhøj ligger lige ved Viby station – kun 5 min. i tog fra banegården. Her er langt de fleste af vores studerende og uddannelser samlet. Vi har lokaler i to bygninger. Sønderhøj 30 er vores hovedbygning, og Sønderhøj 7G er et helt nyt uddannelseshus, indviet i august 2018.

Studietilfredshed

Hvert andet år gennemfører vi – i samarbejde med ministeriet og i lighed med de øvrige danske uddannelsesinstitutioner – en undersøgelse af studietilfredsheden blandt vores studerende og nyuddannede. Undersøgelsen hedder ”Danmarks Studieundersøgelse”.

Se de seneste resultater fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på Erhvervsakademi Aarhus her

Sammenlign videregående uddannelser

Uddannelseszoom kan du sammenligne resultaterne fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på tværs af alle videregående uddannelser i Danmark. Du kan bl.a. sammenligne nyuddannedes lønniveau og se, hvordan de fik deres første job.

Underviserevaluering

Hvert forår gennemfører vi en underviserevaluering, hvor vores studerende vurderer den undervisning, de modtager.

Se de seneste resultater fra underviserevalueringen her

Kontakt

Uddannelsen foregår på Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J.

Find vej til os

Få fat i en studie- og karrierevejleder

Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020

Se åbningstider her

Har du spørgsmål om SU?

Så få svar hos vores SU- og SPS-vejledere.

Se åbningstider og kontaktinfo her