Projektsamarbejde

Få nye vinkler på din virksomheds projekter med hjælp fra studerende fra Erhvervsakademi Aarhus.

Få hjælp fra studerende gennem et projektsamarbejde

Vidste du, at du har mulighed for at foreslå et samarbejde med studerende fra Erhvervsakademi Aarhus om aktuelle projekter og udfordringer i din virksomhed?

Et projekt kan indeholde fx analyseopgaver, markedsundersøgelser, designopgaver, it-udvikling eller andet. Vores studerende kommer fra en række forskellige uddannelser og repræsenterer en bred vifte af kompetencer inden for følgende områder:

  • Byggeri
  • It og teknik
  • Salg, service og markedsføring
  • Finans og økonomi
  • Jordbrug
  • Miljø
  • Innovation og entrepreneurship
  • Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi
  • Web, medier og kommunikation

Vi bruger din case i undervisningen

Dit projektsamarbejde med vores studerende kan fx være, at din virksomheds udfordringer bliver løst gennem en case i undervisningen. Med udgangspunkt i dit projekts karakter, omfang og timing tager vi en dialog om mulighederne for et samarbejde. Kontakt os og hør mere om mulighederne - ring på telefon 7228 6060 eller skriv til karriere@eaaa.dk.

Vi begynder at planlægge undervisningsforløb for næste semester i månederne april og november, så kontakt os i god tid. For at et projekt kan indgå i et undervisningsforløb, skal det også matche fagligheden på vores uddannelser. Det hjælper vi med at sørge for.

Slå et projekt op til de studerendes eksamensopgave 

Har du et konkret projekt, du gerne vil have vores studerendes blik på, kan du også uploade det på vores job- og praktikportal. Her kan vores studerende vurdere, om projektet er relevant for dem, og om det passer ind i en konkret eksamensopgave. Det er gratis at uploade et projekt.

Find jobportalen her

Se listen over virksomheder, vi samarbejder med

Se listen her