Anders og Rolf når ind til kernen

Tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut og Erhvervsakademi Aarhus betyder, at laborantstuderende får et uvurderligt indblik i maskinrummet på en virksomhed

Det er ikke alt, som teoribøgerne kan fortælle.

To studerende fra laborantuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har som led i deres speciale fået til opgave at undersøge indholdet af et naturligt giftstof i æblekerner for Teknologisk Institut.

For 25-årige Anders Lykke Pedersen og 23-årige Rolf Munk Nielsen er det et helt andet forventningspres, end de er vant til, da projektet faktisk kan bruges i en konkret sammenhæng.

"En rigtig samarbejdspartner gør det helt klart mere spændende. Det forpligter os også til at gøre mere ud af det," siger Rolf Munk Nielsen.

Måling af giftstof

Efter at flere kilo æbler er most, og indmaden kvast i en morter, roterer resterne i en kolbe med opløsningsmiddel – i en såkaldt rotationsfordamper.

"Sådan får vi omdannet indholdet af det naturligt forekommende giftstof amygdalin fra fast form i skræller, frugtkød og kernehus til flydende," siger Anders Lykke Pedersen og peger på en klar væske. Gennem en metode, der hedder HPLC, kan de nu måle niveauet af giftstoffet.

For at kunne lave en sammenligning gør de det samme med en presserest, de har modtaget fra Bornholm Mosteri.

Frø og kerner fra fx æbler indeholder et naturligt indhold af amygdalin, der potentielt kan omdannes til cyanid, bedre kendt som blåsyre, hvilket ved indtag i større mængder kan have fatale konsekvenser.

Projektet skal give mindre madspild

Spørgsmålet er, om mængden i æbleresterne er så tilpas lav, at det kan bruges til at udvikle nye fødevarer eller erstatte andre råvarer?

Miljø- og Fødevareministeriet har nemlig anslået, at 31.000 tons af det samlede madspild fra fødevareindustrien er fra industriel forarbejdning af frugt og bær. Det svarer til, at en tredjedel af frugt og bær går til spilde i de virksomheder, der producerer juice, saft og marmelade.

Kan æblemosterier fx finde nytte i de mange tons æblepulp, som de ikke selv kan anvende? I dag bliver det bare enten kasseret som affald eller brugt som grisefoder.

To uger i laboratoriet

Projektet strækker sig over fem uger, der indledes med research og metodeudvikling og afsluttes med en rapport og fremlæggelse for virksomheden. De studerende er i laboratoriet i to uger.

"Vi er da en smule presset," siger Rolf Munk Nielsen og griner.

"Men det er fedt. Det giver mening, hvorfor vi gør det," indskyder Anders Lykke Pedersen.

Studerende løser virkelige problemstillinger

Det er langtfra sikkert, at de to studerende når frem til en konklusion med deres undersøgelse. Men så tager det næste hold studerende over.

Både virksomheden og de studerende får stort udbytte af et samarbejde. Det fortæller lektor Henrik Johansen fra laborantuddannelsen. Han har matchet de studerende op med Teknologisk Institut.

"Vi arbejder hele tiden på at gøre undervisningen spændende, og gennem samarbejdet med Teknologisk Institut får de studerende erfaring med virkelige problemstillinger fra erhvervslivet," siger han.

"Det er ikke kun resultaterne, der betyder noget, men også det at indgå i et samarbejde og lære af det," understreger han.

Studerende har gåpåmod i forskningsprojekter

Hos Teknologisk Institut bider man mærke i et særlig stort gåpåmod hos de studerende.

"I laboratorier går alt ikke snorlige efter planen, og man løber af og til ind i praktiske udfordringer. Det er de studerende rigtig gode til at tackle og går til opgaven med krum hals," siger konsulent Karin Loft Eybye om samarbejdet.

Opgaven er nogenlunde afgrænset på forhånd, så det er muligt at lykkes med projektet på den korte tid.

"Det fungerer fint, og vi får os en god diskussion, når de studerende kommer her og øver sig i at præsentere deres resultater. Vi er glade for at arbejde sammen med studerende fra Erhvervsakademi Aarhus. Det er især relevant i forbindelse med vores forsknings- og udviklingsprojekter, hvor der er mulighed for og bedre tid til at folde sig ud," siger hun.

Se mere om at få studerende med på virksomhedsprojekter

Læs om den 2½-årige laborantuddannelse på Erhvervsakademi Aarhus