Fjumreår har gjort mig klogere på mig selv

Yessica har bokset med at finde vej i uddannelsesjunglen og brændt sig på to universitetsstudier. For Yessica handler et godt studieliv ikke kun om, hvad der fagligt optager hende, men også om, hvordan hun lærer bedst og vil leve sin hverdag. Og selvom hun stadig ikke kan svare klokkeklart på, hvad hendes plan er, så er hun omsider landet et sted, hvor hun føler sig godt tilpas både fagligt og socialt.

En mandag morgen i august står Yessica Skjønnemann foran en masse nye studerende og sin tredje studiestart på tre år. Med to fejlslagne uddannelser bag sig forsøger Yessica at tøjle frygten for at blive skuffet igen. Samtidig er hun mere end nogensinde før opsat på få denne uddannelse til at lykkes.

”Jeg er supernervøs og hanker jeg op i mig selv. Jeg spekulerer på, om jeg magter at starte forfra med at møde nye mennesker. Og hvad nu hvis dette heller ikke er det rigtige,” siger Yessica, da hun husker tilbage på dagen, hvor hun iført nye, hvide sneakers og afdæmpet tøj går mod indgangen til første studiedag på multimediedesignuddannelsen. (Teksten fortsætter under videoen.)

Kom helt tæt på Yessica, som har filmet en dag på studiet

Det store spørgsmål

Hvad vil du gerne være?

Nogle mennesker ved allerede tidligt i livet, hvad de vil. Men der findes også andre, der har svært ved at finde ud af, hvad de er (sådan rigtig) gode til, og som har endnu sværere ved at overskue, hvilken uddannelse, der er et godt match.

”Jeg har altid været misundelig på de af mine veninder, der vidste, hvad de ville. Jeg følte det som et nederlag, at jeg ikke kunne svare på det,” siger 24-årige Yessica Skjønnemann, der har tyske forældre og er opvokset først i Vesttyskland og fra fireårs-alderen i Sønderjylland.

Dyrlægedrøm

Som barn havde Yessica en ide om, at hun ville være dyrlæge. Men da hun erfarede, at dyrlæger også afliver kæledyr, var det ikke en mulighed.

I skolen var Yessica glad for både matematik, fysik og billedkunst.

”Mine interesser stak i mange retninger,” fortæller hun.

”Jeg var 23 år og så, hvordan mine veninder blev færdige som jurist, tandlæge osv., mens jeg spildte det ene år efter det andet på forkerte beslutninger og stadig ikke havde fundet min vej.”

Yessica er studerende på Erhvervsakademi Aarhus

Efter at have fået studenterhue med rødt bånd på hovedet, flyttede Yessica ligesom de fleste af kammeraterne fra Aabenraa til Aarhus for at uddanne sig.

Men til hvad?

”Alle dem jeg kendte, søgte ind på universitetet. Det var som om, at det var det eneste man kunne. Det faldt mig ikke på daværende tidspunkt ind, at der fandtes andre uddannelsessteder.”

Det svære studievalg

Yessica begyndte på ingeniøruddannelsen i sundhedsvidenskab, men droppede ud på 1. semester. Faget og undervisningen ikke var det, hun havde håbet på.

”Jeg følte ikke, at jeg kom nogen vegne hverken socialt eller fagligt. Jeg havde svært ved at administrere min tid og havde konstant dårlig samvittighed over, at jeg ikke læste nok,” fortæller Yessica.

Sommeren efter startede Yessica på bacheloruddannelsen i informationsvidenskab. Men igen kneb det med motivationen, selvom hun fik venner og følte sig socialt godt tilpas.

Corona som fremkaldervæske

Da pandemien lukkede landet og sendte Yessica hjem til endnu mere selvstudie og forelæsninger på Zoom, gik det op for hende, at også dette studievalg var en ommer.

”Det var det sociale, der holdt mig kørende. Så når det nu var væk, kunne jeg slet ikke se, hvad jeg skulle bruge det til.”

Yessica droppede ud og skruede op for vagterne på burgerrestauranten, hvor hun arbejdede ved siden af studiet.

Frygten for blikket udefra

Hvad vil du nu, spurgte venner og familie. Spørgsmålet fremkaldte frustration hos Yessica.

”Når alle omkring mig kunne finde ud af, hvad de ville, hvorfor kunne jeg så ikke?”

Yessica sukker.

”Jeg var 23 år og så, hvordan mine veninder blev færdige som jurist, tandlæge osv., mens jeg spildte det ene år efter det andet på forkerte beslutninger og stadig ikke havde fundet min vej. Samtidig gik det op for mig, at jeg havde lagt et irrationelt pres på mig selv for at jeg også skulle tage en universitetsuddannelse. Ville de nu se ned på mig, fordi jeg ikke gjorde det,” husker Yessica, at hun tænkte.

Ny vej

Yessica delte kun sine frustrationer med sine tætteste venner og familie. De opfordrede hende til at overveje, om universitetet nu også var det rigtige.

En kollega på burgerrestauranten fortalte begejstret om, at hun læste multimediedesign og at det var fedt.

”Men det var jo ikke uni, var det første jeg tænkte,” husker Yessica, der inviterede kollegaen på cafe og bad hende om at fortælle mere.

”Det er jo ikke det, der definerer en person - om man er droppet ud. Der findes mange forskellige uddannelsesveje, og nogle af os skal rundt forskellige steder, før vi finder vores vej.”

Yessica er studerende på Erhvervsakademi Aarhus

Yessica vendte denne nye mulighed sine nærmeste, spurgte dem til råds, konsulterede en studievejleder og kom efter flere ugers research og grundige overvejelser frem til, at multimediesigner godt kunne være noget.

Yessica sendte sin ansøgning uden en plan b i baglommen.

”Jeg ville ikke bare starte på noget nyt uden at være helt sikker. Derfor søgte jeg kun denne ene uddannelse,” fortæller hun.

Stabilitet og struktur

De sommerfugle, der flaksede rundt i maven på Yessicas første studiedag faldt heldigvis hurtigt til ro. Også de bange anelser og tvivlen blev manet i jorden. Yessica lyser op i et stort smil når hun fortæller om sit studie.

”På erhvervsakademiet bliver man hjulpet godt på vej. Du er ikke overladt til dig selv. Der er nogle rammer og strukturer, som hjælper mig meget. Du er aldrig i tvivl om, hvad der forventes og hvornår der er undervisning og gruppearbejde. Det gør det nemmere at planlægge sin tid. Nu ved jeg, hvornår jeg har fri.”

Førhen prioriterede Yessica spontane fester og hygge. Nu takker hun ofte nej til en onsdagsbajer, fordi hun vil være frisk til programmering næste morgen.

Prøver ting af i praksis

Yessica har opdaget, at hun lærer bedst i samspil med andre og når hun har fingrene i det praktiske arbejde med skitser og tests. Når hun bliver prøvet af i forskellige grupperelationer, opdager hun sine styrker.

”Jeg får hele tiden lov til at sidde med tingene og prøve det af. Det har jeg savnet. Underviserne er tæt på og inddrager også virksomheder. Man får succesoplevelser med de mange praktiske opgaver og feedback.” 

”Du hører om noget teori og får det ud i praksis med det samme. Hvis du lærer noget om design om mandagen, så skal du bruge det om tirsdagen. Det er lige den måde jeg lærer bedst på,” konkluderer hun.

Alt det udenom

Yessica har erfaret, at et studievalg er en kombination af at vælge noget, som fagligt optager hende, men også hvordan hun vil leve sin hverdag.

”For dem, der ved hvad de vil, opfylder det faglige på et studie alle deres behov. Jeg har ikke lyst til at vælge et studie kun fordi det er fagligt nice. For mig betyder strukturen, rammerne, det sociale og alt det udenom også noget.”

At brænde fingrene har lært mig noget

Selvom Yessica for første gang føler, at hun endelig er landet et godt sted, så er hun stadig usikker på, hvad hun vil. Men hun har tillid til, at det kommer hen ad vejen.

”Jeg har lært at give mig selv plads til at føle mig usikker. Det vigtigste er, at jeg er glad. Så skal resten nok løse sig.”

Årene på universitetet har styrket Yessicas indre kompas, så hun i dag bedre kan sige til og fra. Selvom hun gerne havde været fjumreårene foruden, har de fået hende til at tænke over, at det rent faktisk er ved at brænde nallerne, at man lærer noget og kommer videre.

”Jeg har lært meget om mig selv. Jeg har lært at være ærlig overfor mig selv og lytte til når det støjer i maven. Jeg har lært at sige fra og ikke være en pleaser.”

Vil bryde tabu

På studiet har Yessica mødt andre frafaldne studerende. Det har givet hende en følelse af at være normal. Hun er ikke alene om at have været faret vild i uddannelsesjunglen og vil gerne gøre op med forestillingen om, at der kun findes en rigtig uddannelsesvej.

”Det er jo ikke det, der definerer en person - om man er droppet ud. Alligevel ses det ofte ses som et nederlag. Jeg ville ønske, at jeg tidligere havde turdet snakke højt om min tvivl. I dag ved jeg, at det er okay at føle, som jeg gjorde. Der findes mange forskellige uddannelsesveje, og nogle af os skal rundt forskellige steder, før vi finder vores vej.”