Dit studievalg er ikke afgørende for resten af dit liv

Da drømmen om at blive ejendomsmægler brast for Trine Louise Thybæk, landede hun i en identitetskrise, hvor hun blev usikker på både sit studie og sig selv. Men i dag har tvivlen fundet en god plads i en hverdag, hvor hun stortrives med gode undervisere og gode studiekammerater.

Da Trine Louise Thybæk begyndte på finansbacheloruddannelsen følte hun selv, at hun ikke var til at skyde igennem: Hun var sikker på, at hun skulle være ejendomsmægler. Og da lærerne i begyndelsen af finansbachelorstudiet nævnte, at mange studerende ændrer drømme hen ad vejen, tænkte hun, at det stensikkert ikke blev hende, der kom til at ændre mening undervejs.

”I dag giver det god mening, at du ikke fra begyndelsen ved, hvad det ender med. Men det vidste jeg jo ikke dengang,” funderer Trine Louise Thybæk.

Hør Trine fortælle om at være i tvivl om sit studievalg

Hjælpe mennesker gennem salg

Hun har altid tænkt, at hun ville bruge sit arbejdsliv på at hjælpe andre mennesker – måske som psykolog, læge eller sygeplejerske. I hvert fald var hun sikker på, at hvis hun skulle hjælpe andre, skulle det være, fordi de havde det svært.

Men under sit sabbatår kørte hun rundt i hele landet for skrædderiet C. L. Seifert og solgte studenterhuer, og her opdagede hun, hvor spændende det var at rådgive og hjælpe de kommende studenter med at finde den helt rigtige hue.

”For mange var det den største beslutning i deres liv. Og det var fedt at mærke, at de traf den rigtige beslutning for dem på baggrund af den rigtige vejledning fra mig. Så her fandt jeg ud af, at jeg gerne vil hjælpe folk i positive situationer. Og at jeg synes, det er fedt at kombinere rådgivningen med salg,” fortæller Trine Louise Thybæk, som blev tilbudt en læreplads hos C. L. Seifert i Kolding, men valgte at tage til Aarhus for at forfølge en drøm om at bruge sin nyvundne indsigt som ejendomsmægler.

”Så planen var klar. Men da jeg i begyndelsen af studiet kom ud i mini-praktik som ejendomsmægler, blev jeg vildt overrasket,” husker hun.

Og det var ikke til den positive side. Faktisk overbeviste praktikken hende om, at hun ikke skulle være ejendomsmægler.

”Det virkede som en hård branche, hvor det gælder om at løbe stærkt. Og måske også give en albue en gang imellem. Jeg ved ikke, om jeg er for blød til det. Det tror jeg måske, at jeg er. I hvert fald kunne jeg mærke, at det skulle jeg bare ikke,” fortæller Trine Louise Thybæk.

Identitetskrise og vigtig læring

Men hvad skulle hun så?

”Oplevelsen satte mig i en identitetskrise, hvor jeg tænkte: Skal jeg så overhovedet gå på det her studie? Og hvem er jeg i det hele taget, hvis jeg alligevel ikke skal være det, som jeg i halvandet år har været overbevist om, at jeg skulle være?” husker Trine Louise Thybæk, der valgte at opsøge en studievejleder.

Her mødte hun op med alle mulige ideer til nye studier og job. Og fik at vide, at hun skulle pakke dem væk.

”Studievejlederen var virkelig god til at tale mig til ro og få mig til at forstå, at det var alt for tidligt at sætte et nyt mål. I stedet blev jeg rådet til at fokusere på at være i nuet og gøre op med mig selv, hvilke værdier, jeg synes, er vigtige på et studie,” fortæller Trine Louise Thybæk.

For hende er det at gå i en god klasse med gode venner, der kan hjælpe hende med det, hun møder, som er svært. Og derfor har hun valgt at blive på studiet trods sin tvivl.

”Jeg har nok haft en tendens til at leve mit liv fem år længere fremme oppe i mit hoved. Og stresse over både at skulle nå at være ung, rejse og feste – og være voksen og ansvarlig og få en karriere, så jeg kunne få råd til en bolig en dag. Derfor har det været en lettelse for mig at give mig selv lov til bare at være. Her og nu. Og så skal jeg nok finde ud af det hele hen ad vejen,” siger hun.

Mange veje til målet

Inden Trine Louise Thybæk begyndte på sit studie, havde hun en opfattelse af, at alt skulle føles rigtigt. Ikke mindst alle fagene.

”Men hvis du skal finde et studie, hvor du synes, at alle fag er rigtige, så bliver du aldrig færdig med at studere. For den kyniske sandhed er, at alle fag ikke er fede. Men så kan du vende situationen, så det handler om, at det ikke kun er fagene, der skal være fedt, men også alt det rundt om dem: gode undervisere og gode kammerater. Det har virket for mig. For så skal du nok komme igennem og finde noget godt at lave. Særligt med så bred en uddannelse, som jeg er i gang med,” siger hun.

Og hvis Trine Louise Thybæk en dag finder ud af, at hun alligevel vil være sygeplejerske, så er hun overbevist om, at det også nok skal lykkes.

”Det har givet mig ro og afklaring at tage en dag ad gangen. Ja, faktisk er det blevet lidt en livslektie for mig. Jeg er blevet meget mere rolig omkring eksamener, studiet generelt, og hvordan livet skal leves i det hele taget. Måske går jeg ikke den lige vej, men jeg skal nok komme derhen, hvor jeg vil,” siger hun og tilføjer:

”Det, du har gang i lige nu, er ikke altafgørende for resten af dit liv. Det, tror jeg, er vigtigt at huske. Og senere bliver det bare en sjov historie, at du har taget en omvej.”

Giv tvivlen plads

Vigtige omveje har Trine Louise Thybæk selv oplevet på nært hold. Trines mor blev sidste år uddannet pædagog efter at have arbejdet med markedsføring i mange år. Og hendes bedstemor har lige taget en top-op i regnskab.

”Så jeg skal nok nå det hele. Og det er underviserne også rigtig gode til at sige til os: at vores uddannelse er bred, og hvis den ikke er bred nok, så har vi stadig mange andre muligheder bagefter,” fortæller Trine Louise Thybæk, der er taknemmelig for, at hun turde være i tvivlen, så hun i dag har en god studietid, der motiverer hende til at komme ud på arbejdsmarkedet bagefter.

Derfor vil hun også råde andre unge til at give sig selv lov til at være i tvivl.

”Lad være med at være så hård ved dig selv – selv om det er lettere sagt end gjort. De fleste vil komme til at lave flere karrierespring, og en dag finder du den rette hylde. Ingen kan fortælle dig, hvordan det føles, man når den er der, så er den der,” mener Trine Louise Thybæk, der også råder andre til at finde deres egne glæder ved studiet.

”Jeg troede, at hvert fag skulle være fantastisk, men det er slet ikke der, jeg finder glæden i dag. Det er i fællesskabet,” konstaterer hun og kommer med et sidste ønske for andre studerende:

”Det er i den her alder, at folk adskiller sig allermest fra hinanden: Nogle dropper ud, nogle får aldrig startet på et studie, nogle er allerede nærmest kandidater, og nogle er ved at få børn. Så hvis du hele tiden sammenligner dig med andre og fokuserer på, at du skal være nået lige så langt med dit studie som den ene, arbejde lige så meget som den anden, eller have lige så mange børn som den tredje, så lægger du et krav på dig selv om at skulle være et menneske, der ikke findes. Og det kommer der ikke noget godt ud af. Det er en kunst, jeg selv prøver at lære,” siger hun.

---

Trine Louise Thybæk er 22 år og opvokset i Hedensted ved Vejle. Hun har en STX og læser i dag finansbachelor på Erhvervsakademi Aarhus.