Markedsføringsøkonom med speciale i biløkonomi

Bliv gearet til en global bilbranche

Vil du være med til at spille en central rolle i fremtidens bilbranche? Så er 'markedsføringsøkonomuddannelsen med speciale i biløkonomi' måske noget for dig.

Bilbranchen er under hastig forandring. Udfordringerne bliver i stigende grad globale, og efterspørgslen på specialiserede kvalifikationer er stigende. Som 'markedsføringsøkonom med speciale i biløkonomi' kan du være med til at sætte dit præg på udviklingen.

Bilbranchens uddannelse til biløkonom

Som supplement til din markedsføringsuddannelse med speciale i biløkonomi kan du vælge at følge bilbranchens uddannelse til biløkonom. Uddannelsen tager 2½ år og består af:

  • markedsføringsøkonomuddannelsen med speciale i biløkonomi (2 år)
  • uddannelsesophold i en virksomhed før, under og efter uddannelsen (½ år)
  • brancherettede projekter, aktiviteter, kurser og virksomhedsbesøg

Som en del af bilbranchens uddannelse til biløkonom skal du, Inden du begynder på uddannelsen, tage et introduktionsforløb i din uddannelsesvirksomhed i min. fem uger.

Under uddannelsen arbejder du de første tre semestre typisk 1-2 dage om ugen, i weekender og ferier i virksomheden. Du får på denne måde mulighed for at koble teoretisk viden fra markedsføringsøkonomuddannelsen med praktisk erfaring fra virksomheden. Kombinationen af løbende praktisk erfaring fra virksomheden og teoretisk viden fra uddannelsen giver dig specialiserede kompetencer, som ruster dig til dit fremtidige job.

På 4. semester skal du på tre måneders praktikophold i en udenlandsk bilvirksomhed.

Det sidste halve år af uddannelsen arbejder du fuld tid som trainee i din uddannelsesvirksomhed.

Som en del af bilbranchens uddannelse til biløkonom deltager du i kurser i biljura, CRM, lean, finansiering/leasing, værkstedsøkonomi, nøgletal og procesoptimering. Du kommer desuden på flere virksomhedsbesøg og studieture til udlandet, ligesom vi samarbejdes med udenlandske uddannelsesinstitutioner inden for branchen.

Oversigt over uddannelse

Før du starter på uddannelsen (min. 5 uger) Introduktionsophold i uddannelsesvirksomheden.
Markedsføringsøkonom med speciale i biløkonomi (2 år) Du deltager i alle aktiviteterne på markedsføringsøkonomuddannelsen

På 4. semester skal du tage dit praktikophold hos en udenlandsk bilvirksomhed.
Efter din uddannelse (6 mdr.) Traineeophold i uddannelsesvirksomheden og udarbejdelse af praktikrapport og afsluttende eksamen.

Se en mere detaljeret oversigt over uddannelsens opbygning (pdf) og se et eksempel på en aktivitetsplan for uddannelsen (pdf)

Find en uddannelsesvirksomhed

Studerende på bilbranchens uddannelse til biløkonom skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed i branchen. Du skal selv finde en uddannelsesvirksomhed, men vi hjælper gerne til og vejleder dig og virksomheden. Vi modtager løbende henvendelser fra bilbranchen om uddannelsesvirksomheder. Opslagene kan ses på biloekonom.dk

Som studerende vil du typisk varetage følgende arbejdsopgaver i virksomheden: 

  • Kundetilfredshedsundersøgelser
  • Personligt salg
  • Leasing og finansiering
  • Salgs- og eftermarkedsstatistikker
  • Online markedsføring, nyhedsbreve og direct mails
  • Opdatering af website
  • Markedsføringsplaner
  • Åbent hus-arrangementer, events og messer
  • Branche- og kundeanalyser
  • Kundeloyalitetsprogrammer/CRM
  • Kvalitetssikring og ISO
  • Ad hoc-opgaver

Her er et udpluk af de seneste uddannelsesvirksomheder:

Aarhus
N. O. Jensen, Aalborg
Autohuset Vestergaard
Hessel
I. M. Jensen & Bache, Aarhus
Auto Lindvang
Autohuset Vestergaard
Bent Pedersen, Esbjerg
Audi Aalborg
Skifter Lastbiler
Bilhuset Haldrup
Terminalen Odense Bilcenter Fyn A/S,
Dahl Pedersen A/S
MAN Truck & Bus
Koch Biler
Sondrup Bilcenter

København
Mercedes-Benz CPH A/S
Unicars A/S
Kronborg Auto
Daugaard biler
Via biler
Andersen Biler

Få mere information om at blive uddannelsesvirksomhed for en studerende

Praktik i udlandet

På 4. semester skal du - som en del af bilbranchens uddannelse til biløkonom - tage et 10 ugers praktikophold hos en udenlandsk bilvirksomhed. Du får dermed en international uddannelse og gode muligheder for at arbejde i en internationalt orienteret virksomhed.

De sidste år har vi haft studerende i praktik i bl.a. Tyskland, USA, Holland, Frankrig, Australien, Irland, England og Sverige.

Karrieremuligheder

Som markedsføringsøkonom med speciale i biløkonomi har du adgang til nogle af de mest spændende job inden for bilbranchen.

Efter uddannelsen vil du typisk få følgende job:

  • specialist inden for salg, både opsøgende salg og personligt salg i forretning
  • markesføringsøkonom i bilbranchen: udarbejde markedsføringsplaner, koordinere messer og åbent hus arrangementer, planlægge kataloger og kampagner, mv.
  • projektleder: opstarte og administrere en bilvirksomheds projekter
  • økonomisk ansvarlig: udarbejde budgetter, fakturere, medvirke til leasing- og finansieringsforslag, mv.

Du vil også få et grundlag, der gør det muligt for dig at starte din egen virksomhed eller at beskæftige dig med innovation og udvikling af nye produkter og koncepter i udviklingsorienterede virksomheder.

Læs mere om dine karrieremuligheder som markedsføringsøkonom

Partnervirksomheder

Uden et godt og tæt samarbejde med virksomheder inden for bilbranchen eksisterede bilbranchens uddannelse til biløkonom ikke. Vi modtager økonomisk støtte fra følgende partnervirksomheder

Hovedsponsorer
Q8
Bilbranchen
Bilinfo

Øvrige sponsorer
Autologik
DBI IT
Dinitrol
KIA Motors
Motorjobs
PB Cartrading
Techno forsikring

Samarbejdspartnere

Biløkonomuddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem Bilbranchen (DI) og Erhvervsakademi Aarhus. Desuden har Dimittendforeningen Danske Biløkonomer medvirket. Uddannelsen udbydes på Erhvervsakademi Aarhus og på CPH Business

Få fat i en studie- og karrierevejleder