Karriere

Professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation

Her får du job

Som professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation kan du navigere sikkert i forhold til fødevarelovgivning og -sikkerhed. Du er trænet i at implementere kvalitetssikringsprogrammer og i at lede egenkontrol.

Du kan få job inden for fødevareindustrien som fx:

  • Kvalitetsleder, som sikrer kvaliteten af fødevarer
  • Produktionsleder
  • Produktudvikler
  • Underviser

Vi oplever, at efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft er stor. Vi hører, at virksomhederne har vanskeligt ved at rekruttere inden for områder om fx produktudvikling, proces- og kvalitetsstyring, hvilket understøtter denne uddannelses kompetenceprofil.

— Landbrug & Fødevarer

Læs videre på kandidatniveau

En uddannelse fra et erhvervsakademi er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse. En professionsbacheloruddannelse er på samme niveau som en bacheloruddannelse. En del af vores studerende bliver optaget på relevante kandidat- eller masteruddannelse i Danmark eller i udlandet. Vær opmærksom på, at du måske skal tage suppleringsfag for at opfylde adgangskravene.

Herunder kan du se eksempler på kandidatuddannelser, hvor dimittender tidligere er blevet optaget. Der kan være andre muligheder for videreuddannelse.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at læse videre på en kandidatuddannelse, når du er færdiguddannet professionsbachelor, skal du have vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.

Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse på vejledning@eaaa.dk

Bianca Maria fik drømmejob i første forsøg

Bianca Maria Nielsen er uddannet kandidat i integrerede fødevarestudier, men trækker ofte på både sin akademiuddannelse og bacheloroverbygning i fødevareteknologi i sit drømmejob hos Fødevarestyrelsen

Læs om Biancas vej til drømmejobbet

Kokken der fik smag for uddannelse

Michael Mizzi uddannede sig til kok, men fik lyst til at læse videre. Akademiuddannelsen til procesteknolog var første skridt på en uddannelsesvej, der foreløbig er endt med en kandidatuddannelse fra Aalborg Universitet.

Læs om Michaels vej til drømmejobbet