Professionsbachelor i softwareudvikling

Lær om design og konstruktion af store datatunge distribuerede it-systemer.

Den 1½-årige professionsbacheloruddannelse i softwareudvikling er en overbygningsuddannelse på datamatikeruddannelsen. Uddannelsen er for dig, som ønsker at indgå i design og konstruktion af store datatunge distribuerede it-systemer - emner som var i fokus på datamatikeruddannelsens 3. semester.

Udvikling og implementering af avancerede tekniske systemer

Uddannelsen giver dig kompetencer til at deltage i udvikling af teknisk design og realisering af systemerne i et distribueret miljø. Og samtidig fokuserer den på anvendelse af udbredte metoder og teknologier.

Læs mere om uddannelsen

Bliv systemudvikler eller -arkitekt

Som professionsbachelor i softwareudvikling kan du varetage en funktion som systemudvikler/arkitekt i forbindelse med udvikling af store distribuerede systemer.

Uddannelsen retter sig mod udviklingsarbejde i et samfund, hvor hastig udvikling af både samfundets generelle digitaliseringsbehov og branchens metoder er et vilkår.

Læs mere om dine karrieremuligheder

Kom til infomøde 1. november 2018

Hør om videregående uddannelser med studiestart i januar 2019.

Se program, tid og sted her