Autoteknolog

Autoteknologuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse, hvor du får de kvalifikationer og kompetencer, der er efterspurgte i autobranchen. Du lærer både om moderne virksomhedsdrift og får viden om de nyeste teknologier og metoder inden for det autotekniske område.

Læs mere om uddannelsen

Hør Peter fortælle om dagligdagen på autoteknologuddannelsen

Bliv værdsat i bilbranchen med viden om virksomhedsdrift og autoteknologi

Uddannelsen er for dig, der vil arbejde med den nyeste teknologi inden for avancerede elektroniske, hydrauliske og autotekniske systemer, fx el- og hybridteknik, connected car og autoteknisk analyse. Med uddannelsen får du også forståelse for virksomhedsdrift i bilbranchen med viden om bl.a. salg, økonomi, ledelse og kvalitets- og miljøstandarter.

Som autoteknolog kan du sætte dig ind i ny teknologi og formidle den til kollegerne. Du kan fungere som bindeleddet mellem de forskellige fagligheder, som er involveret i at holde en virksomhed i bilbranchen toptunet.

Læs mere om dine karrieremuligheder

Praktik eller studieophold i udlandet

Hvis du vil stå stærkt på det internationale jobmarked, når du er færdiguddannet, kan du tage til udlandet på studie- eller praktikophold i løbet af din uddannelse.

Erhvervsakademi Aarhus udbyder i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole (www.aams.dk) den 2-årige autoteknologuddannelse.