Indledende matematik med økonomisk profil

Kursus i matematik for dig, som er kommende studerende på professionsbachelor i økonomi og it, finansbachelor, financial controller, markedsførings-, service- eller finansøkonom*. Undervisningen foregår på Sønderhøj 30 i Viby.

Formålet med kurset er at hjælpe dig til at få en god studiestart. Du kan ikke få SU til dette kursus, da det ligger før studiestart.

Kurset giver dig en kort og effektiv introduktion til den matematik, du får brug for på uddannelsen. Du kan godt starte på uddannelsen uden dette kursus – men hvis du har svært ved matematik eller ikke har matematik B, vil det gøre din studiestart lettere, hvis du tager kurset.

Bemærk at kurset ikke hæver dit niveau i matematik fra C- til B-niveau.

* Kurset er ligeledes for kommende jordbrugsteknologstuderende på linjerne 'økonomi og driftsledelse' og 'agro business management'. Kurserne er også relevante for dansksprogede studerende på de tilsvarende internationale uddannelser. 

Dit udbytte

Når du har gennemført kurset, kender du bl.a. til:

  • Rentesregning
  • Indeksregning
  • Procentregning
  • Sandsynlighedsregning
  • Brøker
  • Opstilling af ligning
  • Isolering af en ubekendt i en ligning
  • Differentiering.

Undervisning

Der er undervisning mandag – fredag  (20 lektioner).

Sted

Erhvervsakademi Aarhus
Sønderhøj 30
8260 Viby J