Antallet af aftaler med udenlandske universiteter vokser

Studeredende kan nu vælge mellem 70 forskellige universiteter over hele kloden.

Antallet af universiteter, som studerende fra Erhversavakademi Aarhus har mulighed for at rejse ud og læse hos, vokser og vokser.

70 aftaler

Senest har akademiet indgået partnerskabsaftale med amerikanske Heidelberg University i Tiffin, Ohio.

Akademiet har i skrivende stund aftaler med 70 universiteter verden over - fra Toronto og Kuala Lumpur, til Tokyo, Pisa og Paris.

445 studerende rejser ud om året

Ungarnske Rebeka Szomor (billede) er en af de 445 studerende, der hvert år rejser ud under deres studie på Erhvervsakademi Aarhus.

Under sin uddannelse i Marketing Management har Rebeka taget et semester som Erasmus-studerende på BFI i Wien.

"Det var det bedste," siger hun.

Aftaler fra Seoul til Dar es Salaam og Vaasa

De mange aftaler indebærer, at studerende fra Erhvervsakademi Aarhus kan rejse ud på sommerskoleophold, læse et semester eller et helt år på partneruniversitetet. Og vice versa. 

"Studerende skal kunne opleve andre kulturer og læringsformer, hvilket de kan ved at tage et helt semester i udlandet eller tage på et kortere sommerskoleprogram. Derfor er vi rigtig glade for, at Go Abroad-mulighederne vokser," siger studieservicechef Mads Hedelund fra Erhvervsakademi Aarhus.

Internationalisering hjemme

"Udover at vi sender vores studerende ud, byder vi også velkommen til mange udvekslingsstuderende fra vores partneruniversiteter. Dette gør det muligt for studerende, som af en eller anden grund ikke kan rejse til udlandet, at opleve forskellige kulturer i Danmark. Dette er en del af det, vi kalder internationalisering @ home," tilføjer Mads Hedelund.

Læs om 'rejs ud'-muligheder som en del af dit studie.