Årets EAAA-praktik: Her er de fem nominerede

Studerende har dette forår haft mulighed for at indstille deres praktikophold til 'Årets Erhvervsakademi Aarhus-praktik 2018/19'. Nu er de fem nominerede fundet.

I forrige uge udløb fristen for at deltage i konkurrencen om årets praktikophold.

De mange indstillinger er nu skåret ned til fem nominerede:

Faglig og personlig udvikling

De fem praktikanter har alle det tilfælles, at de oplever, de er blevet taget godt imod, og at der har været god plads og tid til sparring og vejledning undervejs. Virksomhederne har udvist stor tillid til deres praktikanter, som også føler, at deres input er blevet hørt og brugt.

Alt i alt er det fem praktikophold, der i høj grad har udviklet de studerende både fagligt og personligt.

Vinderen af Årets Erhvervsakademi Aarhus-praktik findes i slutningen af april, når en jury kårer årets vinder. 

Juryen består af:

Vinder videre til national konkurrence

Vinderen går videre til en national konkurrence, der i år foregår i Børssalen hos Dansk Erhverv i København tirsdag den 28. maj 2019. Her dyster årets praktikophold fra Erhvervsakademi Aarhus mod Danmarks syv andre erhvervsakademier om titlen som Årets Erhvervsakademipraktik 2019.

Klap på skulderen

Kåringen af studieårets bedste praktikophold er de studerendes mulighed for at give deres praktikvirksomhed et klap på skulderen. De studerende har selv indstillet deres praktikophold, som efterfølgende er blevet vurderet ud fra kriterierne:

  • Personlig og faglig udvikling
  • Den sociale oplevelse
  • At gøre viden til værdi