Lederforum - special edition

Du kan sikre dig en plads til vores gratis lederforum - mød hele 4 eksperter i ledelse den 21. oktober

Sted: Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J
Tid: - 17:00

Vil du have indsigt i, hvordan vi på Erhvervsakademi Aarhus bidrager til bedre ledelse hos dig, så kom til Lederforum og hør 4 oplæg om 4 forskellige problemstillinger, som du kender fra din hverdag.

Vi giver dig blik for og hjælp til dagligdagens ledelsesudfordringer via vores undersøgelser af virksomheders praksis.

Du får også idéer til, hvordan du som leder kan forbedre din ledelse.

Invitation fra uddannelseschef Jørgen Beck: Mød vores eksperter

De fire skarpe oplæg  

Hvordan bliver selvledelse en god forretning?

Hvad skal vi leve af i morgen? Hvis tillid, viden og selvledende medarbejdere er et svar, hvordan får vi så selvledelse til at blive en god forretning? Hør oplæg ved chefkonsulent Jacob Dyppel om strategisk selvledelse: Hvordan vi får skabt sammenhæng mellem medarbejderens og organisationens overordnede mål? Du får 3 bud på, hvad du som leder kan gå hjem og gøre.  

Nedbryd siloerne og inviter til sammenskudsgilde

Vi har lavet en undersøgelse af små virksomheders evne til at samarbejde på tværs. Det er både ”djævelsk svært” OG nødvendigt for at sikre virksomhedens konkurrencekraft ikke bare i dag - men også i morgen. Mette Nymark giver et bud på, hvad du som leder kan gøre for at fremme jeres evne til tværgående samarbejde.

Er du nysgerrig nok?

Tør du lade dig forstyrre af virkeligheden? Spørger du nogensinde andre end dig selv, eller tror du, at du kan ændre andre mennesker fra dit skrivebord? Vi har kigget nærmere på, hvordan små undersøgelser på den anden side af skrivebordet kan give vigtige ny viden til lederen. Samtidig kan små undersøgelser i egen hverdag styrke relationer og sætte nye tanker og dialoger i gang i din afdeling. Det hele starter med nysgerrighed fra lederen. Kom og hør Christian Horn give et bud på dette.

Sproget er magisk – hvor fører dine samtaler dig hen?

Som leder er du ustandseligt involveret i samtaler af forskellig art. De kan føre jer mod himlen eller helvede - eller et sted derimellem. Sproget er magisk – brug det klogt! Olav Damholt går på scenen for at give sit bud på, hvad du skal være opmærksom på i dine hverdagssamtaler.

Tilmelding

Vi har reserveret 100 pladser. De går efter først til mølle-princippet.

Du er velkommen til at tage en kollega eller din leder/chef med. Anfør blot vedkommendes navn i tilmeldingen, når du selv tilmelder dig.

Det er som altid gratis at komme til Lederforum på Erhvervsakademi Aarhus. 

Ja tak - jeg vil sikre mig en gratis plads

Tilmeld dig her