Stress på godt og ondt
Sted: Erhvervsakademi Aarhus. Ringvej Syd 104, Kantinen
Tid:
Stressparadokset. Har vi fået stress helt galt i halsen – og misforstået det som noget udelukkende ondt?
Stress er blevet en så almen del af det danske samfund, at flere beskriver det som en folkesygdom. Samtidig belyses stress de fleste steder, som noget der udelukkende har negative konsekvenser. Af samme grund håndteres det, som noget vi bør undgå og bekæmpe.
Men har vi i virkeligheden misforstået stress og skræmt hele generationer til at blive bange for symptomer på stress? Det er der ny forskning og interventioner, der tyder på.
Med dette oplæg ønsker vi at udfordre den simple sort-hvid antagelse om stress. Vi ønsker at give et indblik i, hvordan den rette håndtering af stress kan gavne sundhed, præstation og udvikling hos individet. Og hvornår der skal restitueres.
Vi inddrager begrebet Mindset Change – og igennem en række øvelser, vil vi undersøge deltagernes mindset og give nogle praktiske værktøjer til at udfordre og afprøve nye tilgange til stress.
Med dette oplæg får du en lille smagsprøve på akademifaget 'stress i organisationen'*. Glæd dig til en inspirerende eftermiddag, hvor vi belyser stress fra en anden vinkel end den, vi typisk kender.
Karina Gosvig
Karina Gosvig er arbejds- og organisationspsykolog ved CRECEA. Her underviser hun i mange facetter af det psykiske arbejdsmiljø (bl.a. på arbejdsmiljøuddannelsen i psykisk arbejdsmiljø) og tager samtidig samtaleforløb med stressramte medarbejdere. Foruden dette er hun tidligere elitetriatlet, en erfaring der har givet hende stor viden i praksis om stress på godt og ondt.
Mød Karina på LinkedIn
Randi Hoffmann
Randi Hoffmann er arbejds- og organisationspsykolog ved CRECEA med en baggrund som leder i internationale, non-profit og statslige organisationer. Ved CRECEA arbejder hun både med organisationsforandringer, psykisk arbejdsmiljø og krise- og behandlingssamtaler. Indenfor stressområdet arbejder hun særligt med hvordan udemiljø skaber større vitalitet for medarbejdere, vaneændringer ved overgange i livet og ændring af tankesæt i forhold til stress.
Mød Line på LinkedIn
Tilmeld dig arrangementet
Tjek, om der er flere pladser - og tilmeld dig hos EAlumne