Sådan får du gang i din bestyrelseskarriere

Sted: Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J (kantinen)
Tid:

Vær med når vi i løbet af 3 intense timer stiller skarpt på godt bestyrelsesarbejde og vejen til at skabe en bestyrelseskarriere.

Glæd dig til at møde 3 inspirerende bestyrelseseksperter, som deler ud af deres viden og erfaring. Hør hvordan du skaber størst mulig værdi i bestyrelseslokalet, om betydningen af solidt bestyrelseshåndværk, personlige kompetencer og orden i penalhuset. Vi ser også på ’praktisk bestyrelsesarbejde mandag morgen’, temaer som optager bestyrelseslokalerne lige nu og vigtig jura i bestyrelsesarbejdet.

Endelig bliver du introduceret for den akkrediterede bestyrelsesuddannelse på Erhvervsakademi Aarhus og hører, hvordan du kan gøre dine bestyrelseskompetencer endnu skarpere og målrette arbejdet mod dine næste poster.

Eftermiddagen bliver et dynamisk mix af spændende oplæg og erfaringsudveksling ved bordene.

Vi runder af med lækker tapas, netværk - og god mulighed for at komme i dialog med oplægsholderne.

Dagens oplægsholdere

Jens

Jens Bjerg Sørensen

Jens Bjerg Sørensen er administrerende direktør i Schouw & Co. og har siden 2000 været med til at udvikle Schouw & Co. til et betydende dansk industrikonglomerat med global tilstedeværelse. I januar 2017 modtog Jens Bjerg Sørensen Erhverv Aarhus prisen for sin indsats for erhvervslivet i og omkring Aarhus. 

Jørgen 0001 Sh Copy

Jørgen Lillelund Olsen

Jørgen Lillelund Olsen er advokat og partner i advokatvirksomheden Innova, med speciale i køb og salg af virksomheder (M&A), investering i små og mellemstore virksomheder samt selskabs- og fondsret. I forlængelse af ovennævnte arbejdsområder har Jørgen Lillelund Olsen i en årrække været tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor i virksomhedsoverdragelse. 

Karina

Karina Boldsen

Karina Boldsen er direktør i Karina+ og arbejder i dag udelukkende som professionelt bestyrelsesmedlem/formand i en bred og meget forskelligartet brancheportefølje. Hun driver desuden bestyrelsesnetværket AROS BOARD. I en årrække har hun været tilknyttet Erhvervsakademi Aarhus som censor på Bestyrelsesuddannelsen.