Fra snak til handlekraft - bæredygtig omstilling

Sted: Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J
Tid:

Vi er ramt af krise. Klimakrise, biodiversitetskrise og ressourcekrise. Men hvordan går vi fra snak til handling? Få svaret på 2 timers fyraftensmøde hos os.

Er din virksomhed klart til at efterleve lovkravene om omfattende bæredygtighedsrapportering i 2024? Eller halter jeres arbejde med den grønne omstilling stadig?

Arrangementet ”Fra snak til handlekraft” er lige noget for dig, der sidder med de overvejelser.

På 2 timer får du inspiration til, hvordan I implementerer bæredygtighed i jeres strategi – og et bud på, hvordan ledelse og medarbejdere skal stå sammen for at skabe reel handlekraft.

Mød to oplægsholdere som ved, hvordan man handler – og gå hjem med metoder til og konkrete eksempler på, hvordan du kommer i gang med den nødvendige transformationsproces fra snak til handling.

Mød eftermiddagens to oplægsholdere

Bjarne Stark, organisationskonsulent i Co-Missions, præsenterer modeller for og konkrete eksempler på, hvordan dialogisk samarbejde mellem ledelse og medarbejdere skaber fælles handlekraft – der sætter gang i den bæredygtige omstilling. Hvis vi skal skabe en reel forandring, skal hele organisationen med ombord.

Line Risgaard Mortensen, bæredygtighedsansvarlig hos Vero, fortæller, hvordan de har implementeret bæredygtighed i strategien. Og så giver hun et indblik i, hvordan de hos Verdo vil involvere medarbejderne i bæredygtighedsindsatserne.

Tilmeld dig her

Fyraftensmødet er for alle. Prisen er kun din mailadresse og et ja til, at vi må sende dig relevante mails.

Arrangementet holdes af vores netværk for nuværende og tidligere studerende, Ealumne. Men det er åbent for alle interesserede. Har du en chef eller kollega, der brænder for emnet, så tag dem med!

Der er begrænset antal pladser - tilmelding er først til mølle. Så vent ikke for længe!

De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning.
Læs mere i vores persondatapolitik