Arrangement i EAlumne: Få styr på dit shit!

Sted: Erhvervsakademi Aarhus. Ringvej Syd 104, Kantinen
Tid:

Hvad hjælper det at have verdens bedste idé, hvis du ikke kan overbevise nogen om det?

Uanset om du skal præsentere din strategi internt i organisationen, overbevise potentielle investorer eller få nye samarbejdspartnere og kunder med på din idé, så skal du have styr på dit shit.

Hvordan forbereder du dig og sikrer, at du kan levere, når det virkelig gælder?

Kom og hør LØVETÆMMERNEs erfaringer og gode råd om, hvad du skal have styr, når det gælder dine tal, din forretning og din performance.

Trekløveret har bl.a. konkrete eksempler med fra træningen af Trine Hansen fra Party In A Box, som tog både "Løverne" og hele Danmark med storm.

  • Hvilke tal skal du have styr på og hvorfor?
  • Hvad skal du fremhæve ved din forretning/plan/idé og hvorfor?
  • Hvordan brænder du troværdigt igennem med dit budskab?

Præsentation af oplægsholderne:

Thomassoegaard 900X506

Thomas Søgaard

Thomas Søgaard er partner i One Revision, en statsautoriseret revisionsvirksomhed med kontorer i Vejle og København. One Revision fokuserer på små og mellemstore virksomheder, og har hjulpet kendte iværksættervirksomheder som MySelfie og Party In A Box.

Lenaboel 900X506

Lena Boel

Lena Boel ejer konsulentvirksomheden BOEL Brand & Business, som udvikler mennesker og de virksomheder, de er en del af. Gennem professionel rådgivning indenfor forretningsudvikling, strategisk sparring og branding får virksomhederne hjælp til at udnytte deres fulde potentiale.

 

Dorthehansencarlsen 900X506

Dorthe Hansen Carlsen

Dorthe Hansen Carlsen ejer HansenCarlsen, som tilbyder træning i kommunikation, lederskab og personlig gennemslagskraft. Dorthe er skuespiller og har derudover diplom i ledelse. Den kompetence-kombi bruger hun til træning af ledere, teams og foredragsholdere.