Breakfast Club: Hvor godt kender du dine kunder? (webinar)

Sted: Webinar
Tid:

Vidste du, at 20% af en købsbeslutning træffes på baggrund af rationelle overvejelser, mens hele 80% træffes på baggrund af de emotionelle overvejelser?

HVOR GODT KENDER DU DINE KUNDER?

Ja, det er i grunden et godt spørgsmål. De fleste synes, at de har et godt kendskab til deres kunder, men når det kommer til den enkelte kunderejse, så opstår der ofte en del usikkerhed internt i virksomheden.

  • Hvordan opfører kunden sig egentlig?
  • Hvad er det for et behov, som vi egentlig med vores produkt/service tilfredsstiller kunden med?
  • Hvordan har kunden ændret adfærd under corona?
  • Hvad er det for nogle tvivlsspørgsmål, der opstår undervejs i kunderejsen?

Og der kan være mange flere spørgsmål. Men mange virksomheder bliver ofte i tvivl ift. svarene, for hvor godt kender I egentlig jeres kunder?

Når vi snakker kunderejsen, kan vi ikke undgå at komme ind på touchpoints, den gode kundeoplevelse, pains og gains samt outside-in perspektiv.

Men hvad betyder det egentlig – og hvordan kommer I i gang med at arbejde med kunderejsen i jeres virksomhed?

Det får du

På webinaret får du indsigt i, hvordan I kan arbejde med kunderejsen og den gode kundeoplevelse.

Du møder vores e-handelsekspert Gitte Damgaard, der lærer dig det vigtigste på kun 1,5 time, så du står godt rustet til at give dine kunder det, de har brug for.

Program

7.30-7.45: Blid start og indkøring af de tilmeldte

7.45-09.00: Fagligt program

09.00-09.15: Afslutning og mulighed for spørgsmål

Tilmelding er lukket. Alle pladser er optaget. Pladserne gik efter først til mølle-princippet.