Betal materialegebyr og få dit studiekort

Som studerende på Erhvervsakademi Aarhus bliver du opkrævet et materialegebyr. Gebyret dækker licenser til faglige litteraturdatabaser, abonnementer, diverse kopierede materialer, studiekort m.v. Ud over materialegebyret kan der på nogle uddannelser være yderligere udgifter til fx studieture og bogpakker, som skal betales sammen med materialegebyret.

Materialegebyret skal være betalt senest den 15. februar 2019.

I brevet med vigtig information finder du vejledning til, hvordan du betaler materialegebyret.

Kvitteringen for betalingen skal du medbringe, når du skal have dit studiekort udleveret. Du kan printe kvitteringen eller medbringe den på en telefon, tablet eller computer.

Ud over materialegebyret vil du i løbet af studiet få udgifter til bøger, materialer, deltagelse i studieture, udflugter og virksomhedsbesøg.

Studiekort – Dit ID under uddannelsen

Dit studiekort er din identifikation under hel din studietid på akademiet. Studiekortet er desuden et nøglekort, der giver dig adgang til Erhvervsakademi Aarhus' bygninger uden for normal åbningstid.

Du kan også bruge dit studiekort, når du i andre sammenhænge skal dokumentere, du er studerende – fx for at få studierabat i butikker, på museer, på barer og mange andre steder. 

Sådan får du dit studiekort

Du kan få dit studiekort udleveret, når du har fået taget et foto i fotoautomaten, og vi har registreret din betaling af materialegebyret.

Du finder fotoautomater på Sønderhøj 30, Hasselager Allé 8 og Ringvej Syd 104. Ved fotoautomaten kan du se krav til foto. Hvis ikke billedet lever op til kravene, kan kortet blive afvist. Prisen for et nyt kort er 50 kr. ekstra.

Studiekortet udleveres på faste tidspunkter. Hold øje med Studieupdate (et intranet for studerende, du får adgang til ved studiestart) for præcise tidspunkter.

Udlevering af studiekort sker følgende steder:

  • Studerende på Sønderhøj skal afhente studiekort i vores udleveringscafé på Sønderhøj 30
  • Studerende på Ringvej Syd skal afhente studiekort i receptionen på Ringvej Syd 104
  • Studerende på Hasselager Allé skal afhente studiekort hos uddannelsessekretærerne på Hasselager Allé 8

Ved afhentning skal du medbringe din kvittering for, at du har betalt materialegebyret (den del med stregkoden). Du kan printe kvitteringen eller medbringe den på en telefon, tablet eller computer. Du skal desuden fremvise billed-ID. 

Find svar på dine spørgsmål i vores FAQ til nye studerende

Find svarene her