Fagligt tema: Miljøteknologi – spildevandsrensning

Via en praktisk gennemgang af akademiets spildevandsanlæg får jeres elever nye vinkler på undervisningen i kemi og mikrobiologi. Driftsoptimering via prøvetagning og laboratorieanalyser giver forståelse for arbejdsgangene på kommunale rensningsanlæg og hensynet til recipienten.

Målgruppe

Elever fra HTX og STX, der har biologi på min. B-niveau.

Indhold

  • Spildevandsrensning i teori og praksis: Mikrobiologi, kemi, fødekæder og vandmiljø
  • Prøvetagning og analyse: Laboratorieteknik og kemi

Organisering og faglighed

Vi har undervisning til ca. 6 lektioner for 10-30 elever – eller andet efter nærmere aftale.

Temaet er relevant i ’kemi’ og ’biologi’ på B-niveau.

Eleverne kommer til at arbejde praktisk i vores rensningsanlæg, driftsoptimere på baggrund af prøvetagning og efterfølgende foretage laboratorieanalyser. Akademiets anlæg renser vand fra fiskeopdræt og er derfor fri for humane patogener, så der kan arbejdes med anlægget uden risiko.

Tid og sted

I skal ringe og aftale dato og tidspunkt på telefon 7228 6020 eller sende en mail til vejledning@eaaa.dk

Undervisningen afholdes på Erhvervsakademi Aarhus i Viby.