Fagligt tema: Den moderne værdiskabende økonomifunktion

Der er stigende krav til fremtidens økonomifunktion og -medarbejdere. Det er ikke længere nok, at økonomifunktionen betaler regninger og leverer månedsregnskabet til tiden. Nu forventes det, at økonomifunktionen er med til at flytte og udvikle forretningen.

Baseret på den nyeste forskning inden for området får eleverne indblik i de krav, der er til fremtidens økonomifunktion og hvilke konsekvenser, det har for økonomimedarbejderne og deres arbejdsopgaver.

Målgruppe

Elever fra HHX.

Indhold

  • Hvorfor har mange økonomifunktioner behov for at udvikle sig?
  • Hvad er kravene til den moderne værdiskabende økonomifunktion?
  • Hvad stiller det af krav til økonomifunktionens medarbejdere?
  • Hvordan kan økonomifunktionen opfylde de nye krav?

Organisering og faglighed

Vi har undervisning til ca. 3 lektioner for 10-30 elever – eller andet efter nærmere aftale.

Temaet er relevant for fagene virksomhedsøkonomi eller økonomistyring.

Undervisningen vil bestå af faglige oplæg, diskussioner i plenum og gruppe/case-arbejde.

Tid og sted

I skal ringe og aftale dato og tidspunkt på telefon 7228 6020 eller sende en mail til vejledning@eaaa.dk

Stedet er også op til jer. Vi kan komme ud til jer – eller I er velkomne til at besøge os.