Oplæg: Fra EUD til erhvervsakademiuddannelse

Studievejlederne fra Erhvervsakademi Aarhus tilbyder et 1-2 times oplæg for en gruppe om, hvordan man kommer videre i uddannelsessystemet som faglært.

Målgruppe

Oplægget holdes for en gruppe studerende på en erhvervsuddannelse. Det skal bookes af en ansat på den pågældende uddannelse.

Indhold

Til oplægget får I:

  • information om en eller flere erhvervsakademiuddannelser efter jeres ønsker
  • viden om mulighederne for efteruddannelse på deltid på vores akademiuddannelser
  • en deltagerøvelse: Faglært – og hvad så nu? Og hvad med om 5 år?

Tid og sted

Oplægget varer ca. 1-2 timer.

I ringer og aftaler dato og tidspunk, som passer jer, på telefon 7228 6020 eller sender en mail til vejledning@eaaa.dk

Stedet er også op til jer. Vi kan komme ud til jer – eller I er velkomne til at besøge os.