Hvad er effekten af teambuilding?

Hvad skal der til for, at teambuilding får den ønskede effekt, således at indsatsen styrker teamets positive udvikling?

Målet med forskningsprojektet er at bidrage til en øget viden om teambuilding samt hvorledes, teambuilding kan understøtte teamudvikling.

Effekten af teambuilding vil undersøges over en længere periode, hvor det undersøges, om deltagere i teambuilding har ændret adfærd, fået nye idéer, eller oplevet en bedre kultur på deres arbejdsplads efter deltagelse i en større teambuildingaktivitet med kollegaer. Dette vil undersøges på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Projektet vil give en bedre forståelse for kernen i teambuilding og dermed løfte videngrundlaget og kvaliteten af undervisningen til glæde for de studerende og aftagervirksomheder. Projektet vil bidrage til, at teambuildingbranchen gør en del af deres viden eksplicit i stedet for implicit og dermed verificere, at teambuilding har en positiv effekt.

Publikation med anbefalinger

Der vil blive udarbejdet en publikation med anbefalinger, der kan inspirere og benyttes af teambuildingbranchen i forbindelse med instruktøruddannelser inden for teambuilding.

Derudover vil de opnåede resultater blive brugt i undervisningen på serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus og på sigt, vil publikationen kunne danne grundlag for en lærebog.

Efterspørgsel efter teambuildingeffekten

De fleste mennesker tror, at teambuilding har en positiv effekt på en gruppe af mennesker, men i Danmark findes der ikke samlede definitioner på teambuilding og teambuildingeffekten som metode til teamudvikling. På baggrund af dette, udviser aftagervirksomheder og undervisere fra Erhvervsakademi Aarhus interesse i projektet.

Samarbejde med Danmarks største teambuildingoperatør

Projektet bliver udarbejdet i samarbejde med CoastZone, der stiller deltagere til rådighed til kvalitative og kvantitative analyser. Disse deltagere er eksterne personer, der deltager i et teambuildingforløb.

Projektperiode og kontaktperson

  • Projektperiode: januar 2017 - januar 2018
  • Projektleder: Lars Davidsen
  • Projektets officielle titel: Effekten af teambuilding

Læs mere på bloggen om teambuilding

Følg med i projektets løbende resultater på bloggen – og gå i dialog med forskeren.

Lars Davidsens projektblog