Study4player

Tag en fleksibel akademiuddannelse i ledelse eller salg og markedsføring

Dyrker du elitesport? Så har du brug for fleksibilitet i den måde, din uddannelse skal tilrettelægges på.

Hos os kan du både tage akademiuddannelsen i ledelse eller akademiuddannelsen i salg og markedsføring med en særlig salgsprofil. Begge dele bliver fleksibelt tilrettelagt, så det passer med din elitesportskarriere.

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, som vil arbejde med ledelse eller salg og markedsføring. Forløbet 'study4player' er særligt målrettet elitesportsudøvere, som ikke har mulighed for at følge almindelige undervisningsforløb.

Uddannelsen er også åben for andre, som ønsker en mere fleksibelt og individuelt tilrettelagt uddannelse.

Sådan er uddannelserne bygget op

Uddannelserne består af fem fag og et afgangsprojekt. Hvert fag svarer til 10 ECTS-point og uddannelsen svarer til 60 ECTS-point.

Vi udbyder ét nyt fag pr. halve år.

Du har også mulighed for at læse fagene om aftenen, se udbuddet her >>

Du kan tage en hel uddannelse som et deltidsstudium over 3 år, eller du kan tage de enkelte fag som selvstændige forløb efter nærmere aftale.

Alle fag afslutter du med en eksamen, som tager udgangspunkt i en projektopgave om en konkret ledelses-, markedsførings- eller salgsopgave.

Eksamen foregår på Erhvervsakademi Aarhus eller online efter individuel aftale.

En akademiuddannelse giver adgang til uddannelse på diplomniveau, fx diplomuddannelsen i international handel og markedsføring eller diplomuddannelsen i ledelse

Fleksibel tilrettelæggelse - med en mentor

Fagene gennemføres som blended learning, som er en blanding af forelæsninger og online undervisning. Hvert fag er fordelt over 3-4 måneder.

Der er 5-6 hele dages undervisning på Erhvervsakademi Aarhus. Her arbejder du med konkrete cases sammen med dine medstuderende og underviseren. Det er også muligt at læse op på faget selv, hvis du er forhindret i at deltage i forelæsningerne.

Mellem forelæsningerne deltager du i online lektioner, hvor der er 6-8 online lektioner pr. fag. Her arbejder du interaktivt med opgaver, som følges af din mentor. Datoerne for de online lektioner aftales på første undervisningsdag.

Du får tilknyttet en personlig mentor under forløbet, der giver dig et bedre overblik og skaber sammenhæng i din uddannelse. 

Vi tilbyder to forskellige studieretninger

Underviserne er fleksible og støtter os

Læs om 29-årige Michael Eskesen fra SønderjyskE. 

Læs mere