Bilbranchens akademiuddannelse i salg og rådgivning

Kompetencegivende salgsrådgiveruddannelse, som giver stærke salgskompetencer, solid forretningsforståelse og en god økonomisk indsigt

Akademiuddannelsen i salg og rådgivning er en skræddersyet salgsrådgiveruddannelse til sælgere i fremtidens bilbranche. 

Se video: Derfor er uddannelse vigtig for bilbranchen

Udbytte for virksomheden

Uddannelsen kan skabe værdi i virksomheden på flere måder. Den klæder medarbejderne på til at se og gribe nye muligheder i et marked under stadig forandring. Deltagerne lærer at agere i forhold til ny kundeadfærd og nye salgsroller, og de får konkrete værktøjer, som de kan bruge i virksomheden med det samme.

Det tager medarbejderne med hjem

Med salgsrådgiveruddannelsen får virksomhedens salgsmedarbejdere:

  • kompetence til at sælge professionelt - både til private og erhverv
  • metoder til at analysere og forstå kundens behov, købsmotiver og -kriterier
  • indsigt i forskellige kundetyper, effektive  kommunikationsværktøjer og forhandlingsteknikker
  • god forretningsforståelse og evne til at se salgspotentiale og muligheder i markedet
  • værktøjer til at arbejde med CRM, leadgenerering og risikostyring i salget
  • metoder til at udvikle og implementere salgs- og markedsføringsplaner
  • viden om økonomistyring, investering og finansiering

Uddannelse tæt på jobbet

Salgsrådgiveruddannelsen tages sideløbende med jobbet i bilbranchen. Der løses konkrete opgaver fra hverdagen som en del af studiet og medarbejderne får værktøjer, som de kan prøve af i praksis med det samme. Grundlaget for undervisningen er dagligdagen i branchen, og forløbet foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, praktiske øvelser, refleksion og sparring i grupper.

Se det aktuelle fagudbud og tilmeld dig