Ekspertpanelet

Herunder kan du se de undervisere, du kan møde på forløbet Den værdiskabende bestyrelse

Tina Weilert

 

- partner hos InSourze

Tina har en bred erfaring fra erhvervslivet – lige fra HR og rekruttering til forretningsudvikling og strategi. Det teoretiske fundament bygger på en teknisk erhvervsfaglig uddannelse med en række af efteruddannelser inden for HR, business administration og bestyrelsesarbejde.

Tina har igennem sin karriere både haft rollen som leder og som selvstændig, og kender til mange af de udfordringer, som virksomhederne og deres bestyrelse står overfor.

Kim Møller Rasmussen

 

– grundlægger af InSourze / bestyrelsesformand

Kim har lang erfaring med forretningsudvikling og salg af virksomheder i forskellige roller som bestyrelsesformand, virksomhedsleder og som konsulent.

Den praktiske erfaring er suppleret med en MBA uddannelse fra Henley, University of Reading. Kim stiftede InSourze i 1998 og har siden været medejer og ejer af en række virksomheder. Kim har siden 2010 udbudt akademifag i bestyrelsesarbejde i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus.

Jørgen Lillelund Olsen

 

– advokat / partner, Innova

Jørgen har deltaget i en lang række nationale og internationale virksomhedstransaktioner, og er specialist i køb og salg af virksomheder (M&A), investering i SMV’er samt selskabs- og fondsret. Gennem en årrække har Jørgen været tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor i virksomhedsoverdragelse.

Det centrale i bestyrelsesarbejdet er, at ansvaret for de væsentlige beslutninger og de strukturelle udviklinger sker i et tæt samarbejde med bestyrelsens øvrige medlemmer og virksomhedens daglige ledelse. Erfaring og viden kommer fra, og bidrager til Jørgens store arbejde med bestyrelsesarbejde og forretningsudvikling, herunder i virksomheder med international profil.

Peter Gerken

 

– advokat / partner, Innova

I sit forretningsområde inden for køb og salg af virksomheder (M&A), investeringer i SMV’er og immaterielle retsforhold har Peter mange års erfaring. Både som bestyrelsesmedlem og betroet rådgiver anvender flere virksomheder Peters viden og erfaring med strategiske og forretningsmæssige beslutninger.

I bestyrelsesarbejdet arbejder Peter tæt sammen med bestyrelse og virksomhed om forretningsudviklingen og de væsentlige beslutninger. Peter underviser i bestyrelsesarbejdet og dennes væsentlige arbejde og ansvar overfor virksomheder.

Deloitte

Deloitte er Danmarks og verdens største revisions- og rådgivningshus. Løsninger skræddersyes på tværs af fagområder lokalt og globalt.

Ekspertpanelet indeholder ligeledes en ekspert fra Deloitte, typisk fra afdelingen for audit & Assurance. Der kan være skiftende undervisere, men kendetegnet er en Deloitte medarbejder med høj faglig viden inden for bestyrelsesområdet, og som har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker lige nu, og hvad der regnskabs- og skattemæssigt er værd at vide.