Retail Excellence 360 - kommerciel forretningsudvikling og retailinnovation

Uddannelsesforløb på diplomniveau i samarbejde med pej gruppen

Millennials har for længst dedikeret deres kærlighed til shopping via mobilen og nethandlen, mens Generation X og Z stadig søger inspiration og oplevelser på butiksgulvet. Fælles for dem alle er dog, at deres krav og forventninger til mødet med webshoppen, butikken, produkter og services forandrer sig i et højere og højere tempo og bliver mere og mere forudsigeligt.

Kundernes både bevidste og ubevidste kunderejse skal indeholde inspiration, begejstring, personaliserede oplevelser og service i verdensklasse. Der skal tænkes nyt og eksekveres i et hurtigere og hurtigere tempo for at vinde på fremtidens retailarena.

Dette forløb er derfor designet med afsæt i dette præmis. Det er et samarbejde mellem Erhvervsakademi Aarhus & pej gruppen., og det bygger på faget 'forretningsudvikling og innovationsledelse' fra den merkantile diplomuddannelse. Du får 5 ECTS-point efter bestået eksamen.

Dit udbytte

  • Nyeste indsigter i retailtrends, forbrugeradfærd og kundeoplevelser
  • Dyb forståelse af dna’et bag nutidens og fremtidens vinderkoncepter
  • Salgsdisciplinen i en digital verden
  • Overblik og samspil i fremtidens mediebillede (Facebook, Google, Amazon etc.)
  • Gennemgang af platforme og deres forretningsmodeller (Zalando, Ebay, Amazon etc.)
  • De vigtigste data, der understøtter og udvikler forretningen
  • Strategisk metodeapparat til innovativ udvikling af kunderejsen
  • Praktisk viden til at bygge unikke købsoplevelser og retailkoncepter
  • Nyt retailcockpit til sikker monitorering og navigation fra strategi til kampagne

Undervisere

Se dine undervisere på pej gruppens hjemmeside

Målgruppe

Forløbet er designet til at udvikle fremtidens strategiske retailtalenter. Dem. der skal udfordre det eksisterende og skabe retailoplevelser, der fanger opmærksomheden hos fremtidens forbrugere.

Forløbet klæder dig på at kunne udfordre og bidrage til at sætte fart og retning på den strategiske udvikling samt sikre, at ideer og tanker kommer hele vejen fra bordet i mødelokalet og ned på butiksgulvet.

Det er for retail- og e-tail-ledere, som gerne vil have en ‘vitaminindsprøjtning’ i forhold til at forstå mange af de nye markedsmekanismer, som digitaliseringen har medført. Du kan derfor have din daglige gang i alt fra logistik, supply chain, forretningsudvikling, butiksudvikling, konceptbeskrivelse til indkøb, salg, markedsføring og kommunikation.

Tid og dato

Herning/Aarhus, 2021

  • 7. april 2021  kl. 9-16: Modul 1 (Herning)
  • 15. oktober 2021 i Aarhus eller 13. oktober i København: Retail-konferencen New Retail Day
  • 5. maj 2021 kl. 9-16: Modul 2 (Aarhus)
  • 6. maj 2021 kl. 9-16: Modul 3 (Aarhus)
  • 19. maj 2021 kl. 9-16: Modul 4 (Aarhus)
  • 2 juni 2021: Eksamen, 30 minutter

Se det fulde program på pej gruppens hjemmeside

Adgangskrav og tilskud

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have 2 års relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring. Alternativt andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene.

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes at have andre relevante kompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel vurdering på baggrund af cv og motivation.

Et akkrediteret forløb giver din virksomhed mulighed for at få dækket en del af deltagergebyret via Statens Voksen Uddannelse (SVU) og kompetencefonde.

Pris, materiale og tilmelding

Prisen for forløbet er 14.995,- ekskl. moms. Prisen inkluderer undervisning, fuld forplejning, undervisningsmateriale og eksamen.

Deltagelsen på forløbet giver dig samtidig gratis deltagelse i konferencen New Retail Day, samt 1 års abonnement på Retail Mag, foruden bogen Total Retail. 

Tilmelding og mere info finder du på pej gruppens hjemmeside

Kontakt

Jacob Schack Iversen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Jacob Schack Iversen

chefkonsulent

Mail: jaiv@eaaa.dk

Telefon: 7228 6179