Bæredygtig forretningsforståelse - CSR Aarhus

Et fag på akademiniveau

På dette fag lærer du, hvordan din virksomhed kan arbejde med bæredygtig udvikling og FN's 17 verdensmål på en måde, så det er afstemt med jeres forretningsmodel, jeres værditilbud til kunden og virksomhedens daglige drift.

Du lærer at udpege, hvor og hvordan din virksomhed kan udvælge helt konkrete tiltag inden for bæredygtighed, som passer ind i jeres hverdag - og som understøtter forretningens udvikling. 

Du får altså ny viden både om bæredygtighed og om forretningsforståelse, så du kan koble de to ting i arbejdet hjemme i din virksomhed.

Det gælder, uanset hvilken branche du kommer fra. I timerne får du også værdifuld indsigt i andre branchers arbejde med bæredygtighed ved at diskutere med andre studerende.

Indhold

  • De vigtigste elementer i bæredygtighed - og hvilken relation de har til samfundets og virksomheders udvikling
  • De 17 verdensmål
  • Bæredygtige forretningsmodeller og værdikæder
  • Værktøjer til implementering af indsatser i relation til bæredygtighed

Udbytte

Når du er færdig med 'bæredygtig forretningsforståelse', kan du:

  • bruge de vigtigste metoder og redskaber inden for bæredygtig forretningsudvikling og forretningsforståelse

  • kortlægge og implementere mål og handlinger inden for virksomhedens forretningsområde i relation til bæredygtighed og de 17 verdensmål

  • formidle de indsatser og mål, I har valgt, til relevante målgrupper, fx kolleger, samarbejdspartnere og kunder

  • deltage i et tværfagligt samarbejde for at lave en forretningsmæssig strategi for bæredygtighed, og gennemføre de opgaver, der følger af denne strategi 

Adgangskrav

Du kan enten blive optaget direkte på akademifaget, hvis du opfylder optagelseskravene, eller ud fra en individuel vurdering af din uddannelses- og erhvervsmæssige erfaring.

Direkte adgang

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen:

  1. En relevant erhvervsuddannelse
  2. En studentereksamen, hf, hhx eller htx
  3. En relevant grunduddannelse for voksne
  4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3

Bemærk, at enkelte fag kan have særlige adgangsforudsætninger og faglige bindinger.

Individuel vurdering

Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få vurderet, om din uddannelses- og erhvervserfaring kan sidestilles med formelle kompetencer, som beskrevet i uddannelsens fagbeskrivelse og bekendtgørelse. Anerkendelse kan gives i form af:

  1. Adgang til optagelse på uddannelse, hvis du søger ind uden at opfylde de fastsatte adgangskrav, og det vurderes, at dine erfaringer kan sidestilles med adgangskravene, eller dele af dem.
  2. Bevis for dele af uddannelsen eller hele uddannelsen, hvis du søger om optagelse, og du i forvejen har fag, som kan sidestilles med fagmoduler på uddannelsen.

Eksamen og ECTS

'Bæredygtig forretningsforståelse' giver 5 ECTS point. Faget afsluttes med en eksamen, hvor du afleverer et skriftligt produkt på 8 sider, der typisk handler om et projekt fra din egen virksomhed. Derefter går du til en mundtlig eksamen, med intern censur. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

Du kan tage faget 'bæredygtig forretningsforståelse' som et enkeltstående forløb. Du kan også bruge det som et led i en hel akademiuddannelse i international transport og logistik. 

Mødeplaner og tilmelding

Se datoer og mødeplaner - og tilmeld dig: