E-handel - 100% online undervisning

6 ugers e-handel – Online fag for beskæftigede

Vil du lære, hvordan du arbejder professionelt med e-handel, og hvordan du arbejder målrettet med online markedsføring?

Så tilmeld dig faget ”e-handel” og få en statsanerkendt, kompetencegivende efteruddannelse og eksamen på akademiniveau.

Styrk dine kompetencer inden for e-handel

Forbrugerne handler i stigende grad online, og det er derfor afgørende, at virksomhederne ved, hvor – og hvordan – de skal sætte ind ift. e-handel og online markedsføring.

På denne praksisnære uddannelse lærer du at udvikle, vedligeholde og markedsføre en webshop. Du vil arbejde målrettet med at tiltrække potentielle kunder gennem forskellige online markedsførings aktiviteter, f.eks. søgemaskineoptimering og annoncering i Google Ads og Facebook.

Du vil også lære at fastholde eksisterende kunder ved hjælp af e-mail markedsføring. Derudover vil du få en forståelse for, hvordan data fra Google Analytics kan bruges til at optimere hjemmesiden og konvertere klik til kunder.

Du får styr på de nyeste trends og tendenser inden for e-handel og får kendskab til afgørende platforme som f.eks. MobilePay, Amazon og Google Shopping. Du vil også blive introduceret til succesfulde strategier for salg og mersalg. Alt i alt får du viden og redskaber, som du vil kunne bruge til at starte, udvikle og markedsføre en professionel webshop.

Indhold

  • Få kendskab til vigtige begreber inden for e-handel, online forretningsmodeller og e-handelsstrategier
  • Få viden om de nyeste trends, tendenser og platforme inden for e-handel og digitale forbrugstendenser
  • Lær hvordan du får integreret betalingsmodul, lagersystemer og økonomistyringssystemer til en webshop
  • Lær om online brugeradfærd samt strategier for salg og mersalg
  • Lær om konverteringsoptimering, så du kan få besøgende på webshoppen til at blive til kunder
  • Få indsigt i, hvordan du kan bruge data fra Google Analytics til at optimere salget på en hjemmeside
  • Lær hvordan du får potentielle kunder til at klikke på dine annoncer og besøge din hjemmeside gennem Google Ads og Google Shopping
  • Bliv fortrolig med segmentering og målretning af annoncer på Facebook og andre relevante sociale medier
  • Lær at fastholde eksisterende kunder og opbygge tætte online kunderelationer gennem e-mail markedsføring
  • Lær om relevant jura, herunder e-handelsloven, handelsbetingelser og håndtering af persondata på hjemmesider

Udbytte

Når du har gennemført faget, kan du:

  • Varetage et arbejdsområde inden for e-handel og online markedsføring, både selvstændigt og i teams
  • Bruge din digitale forretningsforståelse til at udarbejde en e-handelsstrategi for virksomheden
  • Anvende centrale metoder og værktøjer til at analysere trends og tendenser inden for e‐handel
  • Opbygge en professionel webshop i WordPress ved brug af WooCommerce eller Shopify
  • Bruge din indsigt i digital forbrugeradfærd til at lave hjemmesider og online markedsføring, der øger virksomhedens omsætning
  • Arbejde målrettet med salg og mersalg og udvikle en strategi, der sikrer værdi på bundlinjen
  • Udarbejde og implementere virksomhedens e-handelsstrategi i overensstemmelse med virksomhedens overordnede strategi
  • Sammenkoble e-handel og online markedsføring – både teoretisk og praktisk
  • Anvende digitale markedsføringsbegreber, -modeller, - teorier, -metoder og -værktøjer til at implementere

Eksamen

Du har mulighed for at afslutte forløbet med en mundtlig eksamen kombineret med en erhvervscase. 'E-handel' giver 10 ECTS-point.

Få din egen webshop

Vi giver dig mulighed for, at du kan oprette din egen webshop og arbejde med den gennem hele forløbet. Efterfølgende kan du beholde webshoppen, hvis du ønsker det.

Et forløb i samarbejde med Kursusfabrikken

Uddannelsesforløbet i e-handel udbydes i samarbejde med Kursusfabrikken, der er samarbejdspartner til Erhvervsakademi Aarhus. Kursusfabrikken er certificeret Google Partner og har specialiseret sig i at undervise virksomheder i at udnytte og maksimere deres potentiale online. Dette gøres blandt andet gennem webudvikling, Google Ads, søgemaskineoptimering (SEO), sociale medier, e-mail markedsføring, grafisk design m.m.
Kursusfabrikken har udgivet den anerkendte bog ”Online markedsføring – Den store grundbog”, der er pensum på adskillige uddannelser inden for online markedsføring i hele landet.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen består af en kombination af videomateriale, live webinarer, test-webshops, øvelser og bogen ”Online markedsføring -den store grundbog”. Der vil være 10 live webinarer, hvor dagens emne bliver gennemgået, og hvor du bliver stillet forskellige opgaver.

Forud for webinarene vil du få adgang til videomateriale, cases og relevant læsestof, som du skal gennemgå inden det pågældende webinar starter. Under webinarerne kan du stille spørgsmål og få uddybet videomaterialet til dagens emne. I løbet af webinaret vil du lave praktisk orienterede opgaver, hvor du arbejder konkret med E-handel f.eks. udvikling af webshop, kampagneopsætning, analyse af markedsføringsaktiviteter eller produktion af markedsføringsmateriale.

Mødeplan

  • Tirsdag d. 14/4 fra 12:30- 15:30
  • Torsdag d. 16/4 fra 12:30- 15:30
  • Tirsdag d. 21/4 fra 12:30- 15:30
  • Torsdag d. 23/4 fra 12:30- 15:30
  • Tirsdag d. 28/4 fra 12:30- 15:30
  • Torsdag d. 30/4 fra 12:30- 15:30
  • Tirsdag d. 5/5 fra 12:30- 15:30
  • Torsdag d. 7/5 fra 12:30- 15:30
  • Torsdag d. 14/5 fra 12:30- 15:30
  • Tirsdag d. 19/5 fra 12:30- 15:30
  • Eksamen d. 26/5

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'E-handel' som online fag kan tages som et enkeltstående forløb. Det kan også indgå som et fag på akademiuddannelsen i salg og markedsføring, hvis du vil udvide faget til en hel uddannelse bagefter. Faget kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, som du måske var godt i gang med, inden alle blev sendt hjem i foråret 2020! 

E-handel - 100% online undervisning

Startdato: 14-04-2020

Pris: 8.900 kr.

Tidspunkt: Dag