E-handel

Niveau og ECTS

Kursus for ledige, 10 ECTS

Næste start

Ikke planlagt

Pris fra

Ikke angivet

Fleksibel tilmelding

Tilmeld dig i god tid. Indsend godkendelse fra a-kasse/jobcenter inden kursusstart.

Tilmeld dig nu
Kurser For Ledige

Ønsker du et job, hvor e-handel og online markedsføring er i fokus? Så tilmeld dig dette 6 ugers jobrettede kursus for ledige.

Forbrugerne handler i stigende grad online, og det er derfor afgørende, at virksomhederne ved, hvor – og hvordan – de skal sætte ind ift. e-handel og online markedsføring.

Netop disse kompetencer lærer du om på dette 6 ugers kursus, hvilket betyder at du kan være med til at løfte virksomhedens e-handel. På kurset får du en forståelse for hvordan du udvikler en professionel webshop og hvordan du arbejder målrettet med online markedsføring. 

Med kurset får du en statsanerkendt, kompetencegivende efteruddannelse og eksamen på akademiniveau.

Styrk dine kompetencer inden for e-handel

På denne praksisnære uddannelse lærer du at udvikle og markedsføre en webshop online. Du vil arbejde målrettet med at tiltrække potentielle kunder gennem forskellige online marketing aktiviteter, f.eks. søgemaskineoptimering og annoncering i Google Ads og Facebook. Du vil også lære at fastholde eksisterende kunder ved hjælp af e-mail markedsføring. Derudover vil du få en forståelse for, hvordan data fra Google Analytics kan bruges til at optimere hjemmesiden og konvertere klik til kunder.

Du får styr på de nyeste trends og tendenser inden for e-handel og får kendskab til afgørende platforme som f.eks. MobilePay, Amazon og Google Shopping. Du vil også blive introduceret til succesfulde strategier for salg og mersalg. Alt i alt får du viden og redskaber, som du vil kunne bruge til at starte, udvikle og markedsføre en professionel webshop.

Hvad siger tidligere deltagere om kurset?

Indhold

  • Få kendskab til vigtige begreber inden for e-handel, online forretningsmodeller og e-handelsstrategier
  • Få viden om de nyeste trends, tendenser og platforme inden for e-handel og digitale forbrugstendenser
  • Lær hvordan du får integreret betalingsmodul, lagersystemer og økonomistyringssystemer til en webshop
  • Lær om online brugeradfærd samt strategier for salg og mersalg
  • Lær om konverteringsoptimering, så du kan få besøgende på webshoppen til at blive til kunder
  • Få indsigt i, hvordan du kan bruge data fra Google Analytics til at optimere salget på en hjemmeside
  • Lær hvordan du får potentielle kunder til at klikke på dine annoncer og besøge din hjemmeside gennem Google Ads og Google Shopping
  • Bliv fortrolig med segmentering og målretning af annoncer på Facebook og andre relevante sociale medier
  • Lær at fastholde eksisterende kunder og opbygge tætte online kunderelationer gennem e-mail markedsføring
  • Lær om relevant jura, herunder e-handelsloven, handelsbetingelser og håndtering af persondata på hjemmesider
  • Hvad siger tidligere deltagere om faget?

Udbytte

Når du har gennemført faget, kan du:

  • Varetage et job inden for e-handel og online markedsføring, både selvstændigt og i teams – du får de kompetencer, erhvervslivet efterspørger
  • Bruge din digitale forretningsforståelse til at udarbejde en e-handelsstrategi for virksomheden
  • Anvende centrale metoder og værktøjer til at analysere trends og tendenser inden for e‐handel
  • Opbygge en professionel webshop i WordPress ved brug af WooCommerce eller Shopify
  • Bruge din indsigt i digital forbrugeradfærd til at lave hjemmesider og online markedsføring, der øger virksomhedens omsætning
  • Arbejde målrettet med salg og mersalg og udvikle en strategi, der sikrer værdi på bundlinjen
  • Udarbejde og implementere virksomhedens e-handelsstrategi i overensstemmelse med virksomhedens overordnede strategi
  • Sammenkoble e-handel og online markedsføring – både teoretisk og praktisk
  • Anvende digitale markedsføringsbegreber, -modeller, - teorier, -metoder og -værktøjer til at implementere online markedsføringsaktiviteter og vurdere effekten af dem

Om undervisningen

Undervisningsformen er praksisnær og veksler mellem underviseroplæg, diskussioner, øvelser og opgaver - individuelt, i teams og på klassen. Vi lægger vægt på, at undervisningen er praktisk orienteret, og at du selv prøver kræfter med de forskellige systemer og værktøjer. Det kræver intet forudgående kendskab til e-handel at deltage.

Få din egen webshop

Vi giver dig mulighed for, at du kan oprette din egen webshop og arbejde med den gennem hele forløbet. Efterfølgende kan du beholde webshoppen, hvis du ønsker det.

Et forløb i samarbejde med Kursusfabrikken

Uddannelsesforløbet i e-handel udbydes i samarbejde med Kursusfabrikken, der er samarbejdspartner til Erhvervsakademi Aarhus. Du kan læse anmeldelser af 6-ugers forløbet i e-handel på Kursusfabrikkens hjemmeside og hente e-bøger og guides om online markedsføring.

Kursusfabrikken er certificeret Google Partner og har specialiseret sig i at undervise virksomheder i at udnytte og maksimere deres potentiale online. Dette gøres blandt andet gennem webudvikling, Google Ads, søgemaskineoptimering (SEO), sociale medier, e-mail markedsføring, grafisk design m.m.

Kursusfabrikken har udgivet den anerkendte bog ”Online markedsføring – Den store grundbog”, der er pensum på adskillige uddannelser inden for online markedsføring i hele landet.

En del af en akademiuddannelse

’E-handel' er en del af akademiuddannelsen i salg og markedsføring. Du har mulighed for at afslutte forløbet med en mundtlig eksamen kombineret med en erhvervscase. 'E-handel' giver 10 ECTS-point.

Du kan efterfølgende bruge faget som en del af en hel akademiuddannelse.

 

Tilmeld dig hurtigst muligt

Du kan tilmelde dig, så længe kurset fremgår med en tilmeldingsknap. 

Vi anbefaler, at du tilmelder dig kurset i god tid inden kursusstart, da der kan være sagsbehandlingstid ved din a-kasse/dit jobcenter. 

Vær opmærksom på, at vi skal have modtaget en godkendelse fra a-kassen/jobcenteret inden kursusstart, for at du kan deltage på kurset.

Ingen kursusdato fastlagt