Kurser for ledige
Salgspsykologi og grundlæggende salg - inkl. Garuda FokusProfil
Find det rigtige job - og få hjælp til at sælge dig selv til jobsamtalen
På 'salgspsykologi og grundlæggende salg' tager vi udgangspunkt i din egen personprofil.
Du får forståelse for grundlæggende salgspsykologi, så du i praksis kan handle i forhold til forskellig kundeadfærd. Du lærer at tilpasse egen adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper, som kan give grundlag for bedre salgsresultater.
Tilmeld dig faget og få en statsanerkendt, kompetencegivende efteruddannelse og eksamen på akademiniveau.
Styrk dine kompetencer i salgspsykologi
Med udgangspunkt i viden om adfærd lærer du at identificere forskellige kundetyper, så du kan tilpasse din kommunikations- og salgsstrategi til den enkelte kunde.
Indhold
- Personlig adfærd - personlig udvikling
- Adfærdsmodeller - konsument og B2B marked
- Identifikation af kundemotiver og -mål
- Verbal og nonverbal kommunikation - aktiv lytning
- Salgs- og kommunikationsstrategier
- Argumentationsteknikker
- Kommunikationsværktøjer
- Planlægning og tid – struktur og effektivitet
- Salgsmødet - struktur og effektivitet
- Præsentation.
Dit udbytte
'Salgspsykologi og grundlæggende salg' er for dig, der vil:
- lære at identificere forskellige kundetyper
- lære at tilpasse din kommunikations- og salgsstrategi til den enkelte kunde
- lære at arbejde kundeorienteret med baggrund i en grundlæggende indsigt i salgspsykologi, herunder kropssprog, stemmeføring og forståelse for købemotiver
- lære teknikker til effektiv kommunikation
- blive bedre til at prioritere og planlægge dine arbejdsopgaver - og få metoder til at forebygge negativ stress.
Garuda FokusProfil
Som en del af kurset får du tegnet en Garuda FokusProfil. Her skal du svare på en række udsagn om din adfærd, din psyke og dit temperament.
Dine svar tegner en kompetenceprofil, som danner baggrund for en dialog om dine stærke og svage sider, set i forhold til din nuværende arbejdssituation og dine fremtidige karrieremålsætninger.
Eksamen
Du har mulighed for at afslutte faget med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i et kort projekt (max 8 sider). Faget giver 10 ECTS-point. Du kan efterfølgende anvende faget som en del af en akademiuddannelse.