Regneark til økonomistyring med e-conomic

6 ugers målrettet efteruddannelse på akademiniveau

‘Excel Regneark til økonomistyring med e-conomic regnskabsprogram’ er et 6-ugers regnskabskursus for ledige, der ruster dig til at håndtere de daglige vitale arbejdsopgaver i private og offentlige virksomheders økonomiafdeling.

Styrk dine kompetencer i Excel

Du bliver bedre til at arbejde med analyse af større datamængder, udarbejdelse af avancerede, men brugervenlige regneark samt opsætning og strukturering af mere komplekse, økonomiske sammenhænge i Excel.

Du lærer de mest anvendte funktioner såsom LOPSLAG og HVIS samt pivottabeller og avanceret databehandling. Du vil ligeledes udnytte de vigtigste og mest nyttige indbyggede formler, så du let kan beherske større mængder af data.

Målgruppe

Kurset er målrettet dig, der ønsker at arbejde med økonomi, uanset om det er som controller, bogholder, regnskabsmedarbejder eller lign.

Hør underviser og studerende fortælle om 6 ugers kurset

Indhold

  • Økonomiske modeller
  • Dataanalyse
  • PIVOT-tabeller
  • At bruge Excel i relation til økonomistyring
  • Lære at bruge e-conomic

Dit udbytte

Du bliver uddannet til at bogføre i e-conomic, som i dag benyttes i tusinder af virksomheder. Derfor er kompetencer inden for dette felt i høj grad efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Du bliver ligeledes i stand til opbygge konkrete økonomiske modeller, så du kan tage aktivt del i virksomhedens anvendelse regneark til løsning af økonomiske og ledelsesmæssige problemstillinger.

Du lærer at tage data fra dine kilde og behandle dem vha. værktøjer, formler og PIVOT-tabeller, således du har de mest relevante og troværdige data repræsenteret på en overskuelig måde.

Det er et unikt tilbud, der giver mig en vej tilbage på arbejdsmarkedet, som jeg ikke havde overvejet til at begynde med. Jeg kan anbefale andre at gøre det samme – se ud over begrænsningerne og fokuser i stedet på muligheden for videreuddannelse

— Ulla Nørgaard

Om undervisningen

Undervisningsformen er praksisnær og veksler mellem underviseroplæg, diskussioner, øvelser og opgaver individuelt, i teams og på klassen. Vi lægger vægt på, at undervisningen er praktisk orienteret, og at du som studerende involverer dig og deltager aktivt.

En efteruddannelse på 6 uger

Vi gennemfører efteruddannelsen over 6 uger i dagtimerne. Der er fire undervisningsdage og en projektdag om ugen.

En del af en akademiuddannelse (AU)

’Regneark til økonomistyring' er en del af akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring. Du har mulighed for at afslutte forløbet med en skriftlig eksamen på 4 timer. 'Regneark til økonomistyring' giver 10 ECTS-point.

Du kan efterfølgende bruge faget som en del af en hel akademiuddannelse.

Startdatoer og priser for alle hold

Se dem her

Læs mere om tilmelding her

Fakta

Varighed: 6 uger à 37 timer (222 timer)

Form: 4 dage med undervisning og 1 dag med selvstudie om ugen

ECTS-point: 10

Se hvem der kan deltage.