Generel metode og opgaveskrivning

Ta’ et kursus i generel metode og opgaveskrivning, før du starter på en diplomuddannelse. Så får du værktøjerne til at udarbejde eksamensopgaver

Med dette kursus får du en generel introduktion til metode og opgaveskrivning, som gør det lettere for dig at reflektere over den teoretiske og praktiske viden, som du møder på en diplomuddannelse på Erhvervsakademi Aarhus.

Kurset er et grundlæggende intro-kursus, som støtter dig metodisk igennem de faglige moduler i løbet af din diplomuddannelse.

Du vil med kurset få indsigt i metoden til at arbejde med de forskellige former for skriftlige eksamensopgaver, som du møder i løbet af dit uddannelsesforløb.

Du får redskaber til at udarbejde opgaver, som er strukturerede og velargumenterede.

Målgruppe

Kurset i ”generel metode og opgaveskrivning” er målrettet til dig, der enten er i gang eller skal i gang med en diplomuddannelse.

Kurset er oplagt til dig, hvor det måske er lidt tid siden, at du sidst var studerende, og hvor det måske er længe siden, at du sidst har skrevet opgaver i en studiesammenhæng.

Dit udbytte af kurset

  • Generel introduktion til metode og opgaveskrivning
  • Indsigt i tilgangen og metoden til at arbejde med de forskellige former for skriftlige eksamensopgaver
  • Redskaber til at udarbejde opgaver, som er strukturerede og velargumenterede

Eksamen og ECTS

Kurset afsluttes ikke med en eksamen, ligesom der ikke gives ECTS.

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter fristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Generel metode og opgaveskrivning

Startdato: 25-01-2022

Pris: 500 kr.

Tidspunkt: kl. 17.30-21.00