Bæredygtige forretningsmodeller

Enkeltfag i bæredygtighed

Med faget Bæredygtige forretningsmodeller lærer du, hvordan man agerer bæredygtigt til virksomhedens egen økonomiske fordel og hvilke ændringer en omstilling til circulær økonomi indebærer.

Gå direkte til tilmelding

Du kommer til at arbejde konkret med at udvikle nye forretningsmodeller, der optimerer ressourceforbrug, minimerer spild og genanvender virksomheders restprodukter hos andre virksomheder

Indhold

  • Viden om og forståelse for begrebet cirkulær økonomi
  • Metoder til udvikling af bæredygtig virksomhed
  • Implementering og formidling af virksomhedsstrategier
  • Branding og positionering af en virksomhed med hensyn til bæredygtighed

Udbytte

Med 'bæredygtige forretningsmodeller' får du kompetencer til at:

  • vurdere, begrunde og vælge relevante veje fra forretningside til bæredygtigt projekt
  • udarbejde og vælge forretningsmodel
  • vurdere dilemmaer og give metodisk begrundede løsningsforslag inden for bæredygtighed
  • skabe netværk og etablere konkrete samarbejdende værdikæder.
  • udvikle og implementere cirkulære ledelsesformer

Eksamen og ECTS

Du afslutter forløbet med en skriftlig opgave med et mundtligt forsvar, med ekstern censur. 'Bæredygtige forretningsmodeller' giver 5 ECTS-point.

Sammenhængende eller enkeltstående forløb

I undervisningen forudsættes det, at man har en grundlæggende viden om bæredygtighed eller har fulgt Miljø og bæredygtig udvikling I og Miljø og bæredygtig udvikling II.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.