e-conomic

Kursus til dig, der ønsker at arbejde med økonomi - uanset om det er som controller, bogholder, regnskabschef eller i en anden funktion.

Du lærer om grundlæggende bogføring og om regnskabsprogrammet e-conomic. Vi gennemgår programmets opbygning, kontoplanen og kassekladder. Du lærer at oprette kunder og udarbejde salgsfakturaer og kontoudtog til dem. Vi prøver også at bogføre i programmet. Vi gennemgår, hvad der skal til for at udarbejde en årsafslutning - hvad der skal afstemmes og hvorfor.

Målgruppe

Kurset i e-conomic er målrettet dig, der ønsker at arbejde med økonomi, uanset om det er som controller, bogholder, regnskabschef eller i en lignende funktion.

Indhold

  • Introduktion til e-conomic
  • Import af kontoplan
  • Masterdata på kunder
  • Masterdata på leverandører
  • Masterdata på produkter samt lagerstyring
  • Kontering af finansbilag
  • Kontering af leverandørbilag samt 'Smart Inbox'
  • Kontering af salgsbilag
  • Momsafregning - SKAT
  • Bankafstemning
  • Afstemning af vareforbrug
  • Lønberegning og stemning i Danløn
  • Udskrivning og eksport af rapporter
  • Afslutning af regnskabsåret

Dit udbytte af kurset

Du bliver uddannet, så du professionelt kan bogføre og oprette data i e-conomic og Danløn, som i dag benyttes i tusinder af virksomheder. Derfor er kompetencer inden for dette felt i høj grad efterspurgte på arbejdsmarkedet

Om undervisningen

Undervisningsformen er praksisnær og veksler mellem underviseroplæg, diskussioner, øvelser og opgaver – individuelt, i teams og på klassen. Vi lægger vægt på, at undervisningen er praktisk orienteret, og at du som kursist involverer dig og deltager aktivt.

Ingen kursusdato fastlagt