Analytics Kursus: Lær at forstå og bruge din data (effektivt)

Optimer dit website til mere trafik, flere leads og mere salg via Analytics

Super konkret Google Analytics kursus, hvor du lærer at forstå og ikke mindst bruge Analytics til at forbedre din hjemmeside eller webshop performance. Hvordan måler du på de faktorer, der er vigtige for netop DIN forretning? Hvilke sider på dit website performer dårligt? Og hvordan skal du sætte ind?

 

Gå direkte til tilmelding

På dette begynderkursus i Analytics, vil du få en god indsigt i, hvilke muligheder der er i Analytics, hvad end du arbejder fuldtid med jeres digitale tilstedeværelse, eller hvis du blot ønsker at kunne se (og forstå) den data, du har adgang til.

Dit udbytte af kurset

Google Analytics er en guldmine af data og information om din hjemmeside eller webshop. Men der er også så meget information, at det kan virke overvældende, hvis du ikke lige præcis ved, hvor du skal lede.

Du får gennemgået de forskellige rapporter, begreber og analyser, som findes i form af værktøjer.

Og du bliver undervist i, hvor du finder den mest relevante data for netop din forretning. Det kan f.eks. være:

  • Hvor mange nye brugere får du ind fra organisk trafik (besøgende der finder dig i Google)?
  • Hvor mange konverteringer (besøgende der køber, udfylder en kontaktformular eller lign.) får du fra AdWords, Google eller Facebook?
  • Hvilke landingssider (sider som folk lander på, når de rammer dit website) klarer sig bedst/dårligst?
  • Hvilke kanaler (f.eks. Google, Bing, AdWords, Facebook, LinkedIn eller lign.) giver dig den mest værdifulde trafik?
  • Brugeradfærd: Hvordan bevæger dine brugere sig rundt på din hjemmeside eller webshop?
  • Og meget mere…

Under kurset i Analytics vil du komme til at lære om de mest brugbare funktioner og begreber og ikke mindst, hvorfor de er vigtige for din forretning, og hvad du kan bruge dem til. Du lærer blandt andet om:

  • Afvisningsprocent / bounce rate
  • Dwell time
  • Henvisning /referral
  • Kilde/medium
  • Sessioner
  • Brugere
  • Og mange flere

Konkret og hands-on undervisning

Du lærer, hvordan de forskellige data kan bruges til at forbedre jeres besøgendes oplevelse på jeres hjemmeside og ikke mindst at identificere muligheder for at forbedre de enkelte sider. På den måde kan du optimere, så det giver flere henvendelser, trafik eller salg.

Det kan fx være meget nyttig viden at kunne identificere de sider, hvor dine besøgende opholder sig mest, når de er inde på websitet. Her kan der ses yderligere på, om de agerer som I forventer det, eller om der skal laves nye veje hen til de sider, hvor I gerne vil have konverteringerne.

Du lærer blandt også, om du har konkrete sider med en for høj afvisningsprocent.  Og du lærer mere om, hvordan du identificerer om dette er godt eller skidt.

Opret dit eget dashboard i Google Analytics

Når vi har været det hele igennem, vil vi slutte af med at kigge på, hvordan du opsætter dine egne dashboards i Analytics. Det kan give dig et meget hurtigere overblik over de vigtigste data, som du gerne vil holde øje med.

Du kan desuden eksportere dem, så du f.eks. kan sende dem til andre i din virksomhed, som har interesse i hjemmesidens / webshoppens performance. Og som med alt andet i Analytics, er der selvfølgelig også her et hav af muligheder – men du bliver guidet sikkert igennem.

I løbet at kurset vil din underviser også komme med små tips og tricks, som du kan bruge med det samme – og som vil gøre dit ”Analytics-liv” meget nemmere.

Under hele kurset sidder du og arbejder inde i Google Analytics, så det vil være en klar fordel, hvis du har adgang til virksomhedens Analyticskonto. På den måde kan du en-til-en sidde og gøre det, du får vist af din underviser.

Hvis du ikke har adgang til en Analyticskonto, så har din underviser en konto, du kan arbejde på.

Undervisning med specialister

Analytics-kurset udbydes i samarbejde med MindRocket, som er samarbejdspartner for Erhvervsakademi Aarhus.

 

Prisen for kurset er inkl. moms og med fuld forplejning