Film: Sådan er det at tage en efter-/videreuddannelse

Sådan ser studiemiljøet, medstuderende og uddannelseshuset ud på Erhvervsakademi Aarhus

Mange er i tvivl om, hvordan det egentlig er at uddanne sig, mens man er i job. Og hvorfor det kan være en god idé.

Derfor har vi skudt denne korte reklamefilm. Her kan du se studiemiljøet, et godt udvalg af typiske medstuderende og undervisningsformen på en typisk efter-/videreuddannelse på Erhvervsakademi Aarhus. 

Hvem er med i filmen?

Vi har hvert år omkring 4000 erhvervsaktive voksne, der tager en efteruddannelse, mens de arbejder ved siden af. Og de går på mere end 30 forskellige uddannelser. 

Vi kunne ikke få dem alle sammen med i filmen. Så vi bad en skuespiller om at ta' hovedrollen og sammenfatte den 'typiske' oplevelse af en efteruddannelse på et erhvervsakademi. Til gengæld er underviserne i filmen rigtige ansatte, og de medstuderende er rigtige studerende fra et virkeligt hold.