Salgs- og forretningsudvikling

Diplomuddannelsen i international handel og markedsføring

Målet med forløbet er at give dig et godt fundament for at udvikle og implementere internationale markedsførings-og salgsstrategier. Du lærer at omsætte strategier til markedsførings- og salgsplaner og at arbejde målrettet med udvikling af virksomhedens salgsteam.

Faget svarer til 10 ECTS-point.  

Fagets indhold

  • Udvikling af internationale salgsstrategier
  • Fastlæggelse af operative salgs- og markedsføringsplaner
  • Valg og implementering af handlingsparametre samt opfølgning
  • Online marketing og e-handel
  • Kundetilgang, -fastholdelse, -relationer og –opfølgningsværktøjer
  • Opbygning af kundeloyalitet
  • Salgsledelse

Dit udbytte

Når du har taget faget, kan du: 

  • forstå og anvende teoretiske modeller og begreber til at udvikle en international markedsførings- og salgsstrategi
  • planlægge og implementere salgs- og markedsføringsplaner – både online og offline
  • anvende modeller og teorier til at generere og kvalificere nye kundeemner
  • fastholde eksisterende kunder via kundepleje og loyalitetsprogrammer
  • planlægge og følge op på salget – og lede salgsafdelingen.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.