”Uddannelsen har givet mig et løft på det strategiske plan"

Malene Dissing er 34 år og detailkoordinator hos Vilofarm A/S i Hobro

Malene har taget diplomfagene ’kundeanalyse og forretningskoncept’ og ’økonomisk drift og styring’ – og er netop nu i gang med fagene ’branche- og konkurrentanalyse’ og ’organisation, metode og videnskabsteori’.

”Jeg har fået en større helhedsforståelse for min arbejdsplads og dens placering på markedet. Fx har jeg fået indsigt i, hvordan intern kommunikation kan hjælpe med at binde de forskellige afdelinger sammen. Uddannelsen har givet mig et løft på det strategiske plan. Når jeg taler med kunder, konkurrenter eller leverandører, kan jeg bedre gennemskue deres motiver og træffe de rigtige valg. Underviserne er gode til at relatere teorien til konkrete situationer i vores hverdag.”