Forretningsforståelse og digital strategi

Diplomuddannelsen i digital konceptudvikling

Du ved allerede, at digitalisering er nødvendig for din virksomheds fremtid. Men ved du også, hvordan I skal implementere den effektivt og få alle med?

Gå direkte til tilmelding

I faget 'forretningsforståelse og digital strategi' lærer du om forretningsmodeller og deres tilknytning til virksomhedens digitale strategi. Vi arbejder med at udvælge metoder til analyse og processer i forhold til at skabe eller tilpasse en digital strategi.

På faget kommer du til at arbejde helt konkret med virksomhedens muligheder for at tilpasse sig en digital virkelighed, både udadtil og internt.

Indhold

  • Digital transformation
  • Forandringsledelse
  • Pitch og effektive møder
  • Forretningsmodeller med et digitalt perspektiv
  • Disruption

Udbytte

Med 'forretningsforståelse og digital strategi' får du kompetencer til at:

  • træffe beslutninger om virksomhedens digitale strategi
  • formidle løsninger med afsæt i virksomhedens 'value propositions'
  • arbejde værdiskabende med din egen og med kundernes digitale strategi
  • optimere processen for alle involverede i en digital transformation

Eksamen og ECTS

Du afslutter forløbet med en skriftlig opgave med et mundtligt forsvar. ’Forretningsforståelse og digital strategi’ udgør 5 ECTS-point.

Hel uddannelse eller enkeltstående forløb

'Forretningsforståelse og digital strategi' er et valgfag på diplomuddannelsen i digital konceptudvikling. Du kan også vælge at tage faget som et enkeltstående forløb.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Mød din underviser

Birgitte Kjær Holm underviser på uddannelserne i digital konceptudvikling. Hun har gennem hele karrieren arbejdet praktisk og strategisk med digitale medier. Først hos Bestseller, senest i reklamebranchen som kontaktdirektør.

Mød Birgitte på LinkedIn

Sådan finder du os

Uddannelsen foregår på:

Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104
8260 Viby J

Find vej