Moms- og afgiftsret

Akademiuddannelsen i skatter og afgifter

Faget giver de studerende en grundlæggende viden om indirekte skatter. De studerende får viden om de primære retskilder, herunder EU-rettens betydning for området.

Vægten vil blive lagt på lovgivningen indenfor momsområdet, hvor de studerende får viden om momssystemets virkemåde og opnår færdigheder, der gør dem i stand til at opgøre momsbetalingen og udfylde momsangivelsen for en almindelig virksomhed.

Lærebog: Momsvejledningen.

Dit udbytte

Undervisningen skal sikre, at du:

  • får viden om regnskabs- og fakturakrav i momsloven
  • får viden om visse særlige opgørelsesmetoder indenfor momsområdet
  • kan forstå principper, metoder og lovgivningsteknik indenfor øvrige afgifter, navnlig lønsumsafgift og varebaserede punktafgifter
  • får viden om hovedprincipperne for godtgørelse af energiafgifter i almindelige virksomheder
  • kan vurdere praksisnære problemstillinger indenfor momsområdet, herunder især subjektiv og objektiv momspligt, momsgrundlag, momsfradrag.
  • kan anvende momsregler ved almindeligt forekommende internationale handelstransaktioner
  • kan tilegne dig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.

Indhold

Moms

  • Momssystemet
  • Selvstændig økonomisk virksomhed (Momspligtige personer)
  • Registreringsregler
  • Momspligtige transaktioner
  • Momsfritagelser
  • Momsgrundlag
  • Regnskabs- og fakturakrav
  • Momsfradrag
  • International handel (import, eksport, leveringssted, listesystemet)
  • Angivelse og betaling

Lønsumsafgift

  • Afgiftspligtige virksomheder
  • Opgørelsen af lønsumsafgiften (metoder)

Punktafgifter

  • Opbygningen af en punktafgiftslov
  • Varemodtagere / Oplagshavere
  • Afgiftsgrundlag

Godtgørelse af energiafgifter

  • Hovedprincipper for godtgørelse af energiafgifter
  • Rumvarme og komfortkøling
  • Bilagsvirksomhed (Elafgiftsloven)

Eksamen og ECTS

'Moms- og afgiftsret' afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i et kort skriftligt projekt.

'Moms- og afgiftsret' giver 10 ECTS-point.

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'Moms- og afgiftsret' er et fag på akademiuddannelsen i skatter og afgifter, der er en del af det merkantile fagområde. Faget kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, eller du kan tage det som et enkeltstående forløb.

Vil du tage en hel uddannelse, men er i tvivl om sammensætning af fag, kan du kontakte os på deltid@eaaa.dk eller telefon 7228 6160.