Værdibaseret salg med SPIN®Selling

Tag faget som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse

Vil du udvikle dine personlige kompetencer inden for salgsrollen, så du kan navigere i forhold til forskellig kundeadfærd og salgssituationer?

Vil du lære, hvordan du tilpasser din adfærd og kommunikation, så dine kunder oplever værdi af dit salgsarbejde?

På dette særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kobler vi den grundlæggende forståelse af salgsarbejdet med en effektiv værktøjskasse.

Du får det bedste fra to verdener, leveret i én pakke, som tilgodeser alle ønsker til læring. Du modtager fysisk undervisning og virtuel undervisning, ligesom du selv skal arbejde med e-læringsmoduler, som støtter din viden, dine færdigheder og udvikler dine kompetencer.

Forløbet er tilrettelagt efter akademifaget ”salgspsykologi og grundlæggende salg”, hvor du får de grundlæggende teorier om salg og salgspsykologi på plads med fokus på effektiv og tillidsskabende kommunikation som grundlaget for værdibaseret salgsadfærd.

Du bliver samtidig trænet i værktøjerne fra det internationale anerkendte SPIN®Selling metodeunivers. Din læring vil undervejs dokumenteres via high performance målemetoden Verbal Behavior Analysis (VBA) fra Huthwaite International.

Sammen med dit eksamensbevis opnår du også dokumentation for dine færdigheder i form af et SPIN®Certificate.

For optimal transfer fra undervisning og træning bliver du løbende, op til 3 måneder efter forløbet, mindet om din nye viden og færdigheder. Hermed giver vi dig de bedste muligheder for varig adfærdsændring og succes med dine nye salgskompetencer.

Indhold

Tema 1: Mig som sælger

  • Min personlige adfærdsprofil – iEQ9 professionel
  • Hvem er jeg som sælger
  • Hvem møder jeg og hvordan ”virker” jeg på dem
  • Hvordan kommunikerer jeg effektivt
  • Mit fokus i konfliktsituationer og reklamationer

Tema 2: Salgsstrategi og -taktik

  • Markedet – kundetyper, prioritering af kunder og indsatser
  • Købsadfærd, kunderejser, beslutningsprocesser
  • Strategisk tilgang til kunden gennem proaktiv håndtering af flere stakeholders, lead generering, social selling, netværk og relationsopbygning

Tema 3: Kundemødet

  • Forberedelse og mål for dine møder
  • Salgssamtalen på baggrund af den evidensbaserede SPIN®model: Indledning, analyse og aktiv lytning, demonstrere evner og præsentere løsning, commitment og den gode mødeafslutning

Tema 4: Opfølgning og service

  • Forhandling
  • Opfølgning - loyale kunder
  • Service og evaluering af salgssituation
  • Personlig planlægning og struktur

Jeg arbejder med mit salg i en rådgivningskontekst. Her har forløbet værdibaseret salg m/SPIN®Selling givet mig en god struktur og metodik, som passer perfekt til den fleksible måde, jeg arbejder med vores kunder og deres forretningsudvikling. Jeg lærte mest af de erfarne SPIN-trænere i forbindelse med de ”real-life sales scenarios” som vi trænede på undervejs.

Eva Maria Nornes Olsen, COO, Solsten Diagnostics International
Conny Westphall

Har du spørgsmål om salgskurset? Ring til Conny

Conny Thoftdahl Westphall

chefkonsulent

Mail: cowe@eaaa.dk

Telefon: 7228 6177

Udbytte

Når du har taget dette kursus, kan du:

  • Forstå din egen adfærd og udarbejde en handlingsplan for din egen udvikling
  • Identificere forskellige kundetyper og håndtere kundens ønsker ved hjælp af effektiv salgsteknik
  • Håndtere valg af kundeemner og bedømme potentialet i disse
  • Håndtere kundeindvendinger på en differentieret måde i relation til den enkelte
  • Deltage i værdiskabende samarbejde med alle kundetyper og udvise fleksibilitet
  • Håndtere vanskelige situationer og reklamationer
  • Håndtere online medier i forbindelse med salgsarbejdet og strategisk networking
  • Håndtere negativ stress ved hjælp af planlægning og struktur
  • Håndtere egen løbende udvikling via egen refleksion og evaluering af salgssituationer

Et salgskursus i samarbejde med Huthwaite International

Forløbet ’værdibaseret salg med SPIN®Selling’ udbydes i samarbejde med Huthwaite International. Du vil møde certificerede trænere fra Huthwaite International, som er eksperter i SPIN®Selling metoden og med erfaring i at koble de valgte undervisningsformer i et blended learning-forløb.

Forløbet består af en kombination af fysisk fremmøde, virtuel undervisning og e-learning.

Dagene med fysisk fremmøde er træningsfokuseret og perspektiverende i forhold til gennemgået teori. Virtuelt modtager du ny viden, og sideløbende arbejder du selv med din viden og færdigheder på platformen Huthwaite Collaborative, hvor du får adgang til træningsøvelser, værktøjer, tests, videomateriale og assignments.

Når man som studerende skal balancere krav fra jobbet, samtidig med at man ønsker at få mest muligt ud af uddannelsen, er det et stort plus, at læringsrejsen er fleksibel. Den styres af erfarne trænere, som kan tilpasse indholdet til præcis de udfordringer, holdet står med på tværs af brancher, jobfunktioner og baggrunde.

Martin Søvsø, adm. direktør, StraBI Consult

Eksamen og ECTS-point

Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i en projektrapport. Du får 10 ECTS-point, og eksamen svarer til akademifaget ”salgspsykologi og grundlæggende salg”.

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage 'værdibaseret salg med SPIN®Selling' som et enkeltstående kursus, eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i salg og markedsføring. Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Passer kursusdatoerne ikke din kalender? Så kan du også tjekke udbud på faget 'salgspsykologi og grundlæggende salg.'

Værdibaseret salg med SPIN®Selling

Startdato: Maj 2021

Pris: 14.100 kr.

Pris er inkl. fuld forplejning

Tidspunkt: Dag