Marketing automation

Niveau og ECTS

Akademiniveau, 5 ECTS

Næste start

Ikke planlagt

Pris fra

Ikke angivet

For virksomheder

Kontakt os og få faget skræddersyet til netop din virksomhed.

Tilmeld dig nu
Salg Og Markedsføring 260

Få mest muligt ud af dine marketingaktiviteter med vores marketing automation-kursus!

Har du også udfordringer med at ramme dine potentielle kunder med det rigtige budskab på det rigtige tidspunkt? Og savner du tid i hverdagen til de opgaver, der rent faktisk rykker forretningen?

Så er faget 'marketing automation' skræddersyet til dig.

På dette kursus i marketing automation finder du ud af, hvordan du kan samle viden op om målgruppen og omsætte den til konkrete, relevante handlinger med de rigtige automatiseringsværktøjer.

Når du er igennem faget, kan du identificere, planlægge og implementere opgaver inden for marketing automation. Du forstår, hvordan du bruger de rigtige budskaber, på de rigtige tidspunkter, til at opkvalificere dine leads til kunder. Og du ved, hvilke data du skal samle op og analysere på for at kunne evaluere kampagner og flows, som skaber øget salg og kundeloyalitet.

Det lærer du om

Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed

Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.

Bliv klogere her

Hvis du skal have det optimale ud af kurset, skal du være klar til at bruge mellem 3-5 timers forberedelse til hver kursusgang. Du får selvfølgelig mulighed for løbende sparring i løbet af kurset.

Det kan du, når du er færdig

Når du er færdig med kurset i Marketing Automation. ved du, hvordan du kan opbygge en leaddatabase med de gode leads, og du kender til de bedste systemer til automation.

Du ved også, hvilket system din virksomhed med fordel kan arbejde videre med, hvis ikke I allerede har lagt jer fast på et system.

I undervisningen har du fået identificeret de vigtigste KPI’er og ved, hvilken målgruppe du skal arbejde videre med, samt hvordan du identificerer målgrupperne og arbejder med segmentering.

Du har også styr på, hvem du skal kommunikere til med det rigtige indhold på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted. 

Og vigtigst af alt kan du optimere automation-indsatserne og kommunikere alle de fede resultater videre i din organisation, så de kan se, hvor stor en succes du og din automation er!

Når du går herfra efter sidste kursusdag, kan du:

  • Arbejde med automation systemer
  • Opbygge en leaddatabase
  • Bruge segmentering til at kommunikere mere målrettet
  • Udvælge og gøre brug af content til at bearbejde leads
  • Koble marketingaktiviteter sammen med salg

Derfor skal du vælge et kursus i Marketing Automation på Erhvervsakademi Aarhus

  • Du bliver undervist af en ekspert inden for Marketing Automation
  • Du bliver undervist af en uddannet underviser
  • Du får 5 ECTS-points for kurset. Du får dermed mulighed for at bygge videre og tage kurset som et led i en uddannelse.
  • Du får hjælp på det niveau, DU har brug for
  • Du får kompetencer, der kan ses direkte på bundlinjen
  • Du udvikler dig fagligt og personligt
  • Du får mulighed for at indgå i et netværk med andre kursister, der står i samme situation som dig

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage marketing automation som et enkeltstående kursus.

Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i salg og markedsføring.

Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.

Kurset svarer til faget ‘e-mail marketing’ fra studieordningen for akademiuddannelsen i salg og markedsføring.

Eksamen og ECTS-point

Kurset kan afsluttes med en portfolio med mundtlig eksamen på 30 min.

Du får en samlet karakter efter 7-trinsskalaen.

Det giver dig 5 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Ingen kursusdato fastlagt