Markedsinformation og -analyse

Svarer til faget international markedsføring og analyse på akademiuddannelsen i salg og markedsføring

Med ’markedsinformation og -analyse’ lærer du at analysere og skabe overblik over virksomhedens markedssituation og salgspotentiale – herhjemme og internationalt.

Gå direkte til tilmelding

Du bliver i stand til at vurdere, hvordan virksomhedens potentiale udnyttes bedst muligt, og du får indsigt i de internationale forhold, der har indflydelse på markedsføringen.

Indhold

  • Markedsinformationssystemer
  • Kunders købsadfærd og -kriterier på B2C- og B2B-markeder
  • Segmentering, valg af kundemålgrupper, differentiering, branding og positionering
  • Internationalisering
  • Metoder til markedsanalyser

Dit udbytte

’Markedsinformation og -analyse’ er for dig, der ønsker værktøjer til at:

  • planlægge og gennemføre markedsundersøgelser
  • vurdere konkrete situationer med udgangspunkt i virksomhedens markedsinformationssystem
  • planlægge internationaliseringsprocesser, markedsudvælgelse og indtrængningsstrategier
  • beskrive, analysere og vurdere købsadfærd og -kriterier på både B2B- og B2C-markeder
  • gennemføre markedssegmentering og udvælge kundemålgrupper
  • udarbejde differentierings- og positioneringsstrategier i brandingarbejdet
  • identificere virksomhedens markeds- og salgspotentiale og udnytte potentialet bedst muligt
  • indsamle og analysere markedsdata og foretage købsadfærdsanalyser

Eksamen og ECTS-point

Faget afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i en projektrapport. Faget giver 10 ECTS-point.

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'Markedsinformation og -analyse' er et fag på akademiuddannelsen i salg og markedsføring, der er en del af det merkantile fagområde. Det kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, eller du kan tage det som et enkeltstående forløb.

Vil du tage en hel uddannelse, men er i tvivl om sammensætning af fag, kan du kontakte os på deltid@eaaa.dk eller telefon 7228 6160.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Sådan finder du os

Uddannelsen foregår på:

Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104
8260 Viby J

Find vej