Digital markedsføring

Akademiuddannelsen i salg og markedsføring

Formålet med faget ’digital markedsføring’ er at kvalificere dig til professionelt at føre virksomhedens digitale markedsføringsstrategi ud i livet.

Gå direkte til tilmelding

Du lærer at lede og deltage i analyse, planlægning og udførelse af forskellige former for digital markedsføring. Du lærer at vurdere potentialet for salg af virksomhedens produkter online, og du får værktøjer til at sikre et optimalt udbytte af den digitale markedsføringsindsats.

Indhold

  • Digital strategi
  • Målsætninger og KPI (Key Performance Indicators)
  • Webanalyse
  • Konvertering og konverteringsoptimering
  • Usability og brugertests
  • Søgemaskineoptimering
  • Digital reklame og annoncering
  • Konceptudvikling til mobile enheder
  • Sociale medier
  • Relevant jura

Dit udbytte

’Digital markedsføring’, er for dig, der ønsker værktøjer til at:

  • implementere digitale markedsføringsaktiviteter og vurdere effekten af dem
  • vurdere potentialet for salg af virksomhedens ydelser og produkter online
  • opstille mål og vurdere nøgleområder for virksomhedens digitale strategi
  • planlægge og udarbejde annonce- og reklamekampagner til digitale medier
  • vurdere potentialet for mobil og digital markedsføring og være med til at udvikle nye koncepter
  • identificere relevant jura og vurdere konsekvenserne for virksomhedens digitale markedsføring

Eksamen og ECTS-point

Du afslutter faget med en mundtlig eksamen kombineret med et praktisk produkt og disposition. Du får karakter efter 7-trinsskalaen. 'Digital markedsføring' giver 10 ECTS-point.

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'Digital markedsføring' er et valgfag på akademiuddannelsen i salg og markedsføring, der er en del af det merkantile fagområde. Faget kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, eller du kan tage det som et enkeltstående forløb.

Vil du tage en hel uddannelse, men er i tvivl om sammensætning af fag, kan du kontakte os på deltid@eaaa.dk eller telefon 7228 6160.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Sådan finder du os

Uddannelsen foregår på:

Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104
8260 Viby J

Find vej