Projektledelse og teknisk entreprisestyring

Akademiuddannelsen i el-installation

Med faget bliver du klædt på til at planlægge, organisere og lede styringen af opgaver, projekter og entrepriser.

Du lærer at udarbejde udbuds- og tilbudsmateriale – og får værktøjer, så du kan arbejde professionelt med tilbudsgivning og entrepriseret.

Indhold

På faget får du:

  • viden om projekt- og entrepriselederens funktion, opgave, rolle og ansvar
  • viden om relevante love og regler i forbindelse med entrepriser
  • forståelse for kalkulationsmetoder og programmer til prisberegning
  • forståelse for procedurer og regler ved tilbudsgivning og indgåelse af aftaler
  • forståelse for projektmodeller og styringsprocesser

Udbytte

Med 'projektledelse og teknisk entreprisestyring' får du kompetencer til at:

  • opbygge en projektorganisation
  • anvende relevante værktøjer til planlægning, styring, gennemførelse og dokumentation af daglige arbejdsopgaver, projekter og større entrepriser
  • udarbejde og formidle udbuds- og tilbudsmaterialer
  • beregne pris og afgive tilbud
  • lede installationstekniske projekter og entrepriser samt varetage daglige opgaver i en installatørvirksomhed

Eksamen og ECTS

'Projektledelse og teknisk entreprisestyring' afsluttes med en mundtlig eksamen, med udgangspunkt i synopsis. Der er intern censur og bedømmelse efter 7- trins skalaen. 

Faget giver 10 ECTS-point.

Praktiske oplysninger

Undervisningen foregår på:

Aarhus Maskinmesterskole
Inge Lehmanns Gade 10 (Navitas)
8000 Aarhus C
Find vej

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'Projektledelse og teknisk entreprisestyring' er et fag på akademiuddannelsen i el-installation, der er en del af fagområdet for service, produktion, it, bygge og anlæg. Det kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, eller du kan tage det som et enkeltstående forløb.

Vil du tage en hel uddannelse, men er i tvivl om sammensætning af fag, kan du kontakte os på deltid@eaaa.dk eller telefon 7228 6160.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.