Regulering af procesanlæg

Akademiuddannelsen automation og drift

Vær med til at udvikle fremtidens procesautomation. 

Med ’regulering af procesanlæg’ får du en række tekniske udviklingsværktøjer, så du kan designe, dimensionere, programmere og konfigurere reguleringer inden for procesområdet og automationsområdet.

Faget 'regulering af procesanlæg’ kræver, at du har forudsætninger svarende til faget 'el-teknologi og integrerede automatiske enheder'.

Indhold

  • Viden om teknologi og gældende regler for udvikling af automatiske anlæg
  • Konfiguration og programmering af automa-tiske anlæg
  • Styrings– og reguleringsteknologi
  • Operatørinterface
  • Kommunikationsteknologi

Udbytte

’Regulering af procesanlæg’ er for dig, der ønsker værktøjer til at:

  • arbejde professionelt med projekter inden for styrings– og reguleringsområdet
  • designe, dimensionere, programmere og konfigurere reguleringer inden for såvel procesområdet som automationsområdet
  • konfigurere forskellige former for industrielle kommunikationssystemer
  • strukturere og kvalitetssikre løsninger, der dokumenteres og udføres efter gældende regler og normer

Eksamen og ECTS

Faget ’regulering af procesanlæg’ afsluttes med en mundtlig prøve, som tager udgangspunkt i et individuelt kort projekt. Faget giver 10-ECTS-point

Hel uddannelse, eller enkeltstående forløb

'Regulering af procesanlæg' er et fag på akademiuddannelsen automation og drift , der er en del af fagområdet for service, produktion, it, bygge og anlæg. Det kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser, eller du kan tage det som et enkeltstående forløb.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget. 

Sådan finder du os

Uddannelsen foregår på:

Aarhus Maskinmesterskole
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C

Find vej